Hvis vi skal gøre Fredericia attraktiv for tilflyttere igen, så skal skeen i den anden hånd og fokus skal være på de borgere som allerede bor i byen. Byggegrunde og skattelettelser henleder tankerne hen mod år 1719 hvor Huguenotterne blev inviteret til Fredericia for at etablere sig, hvor ved at de modtog særlige begunstige privilegier. Det gik som bekendt meget godt, men i dag skal der mere til.

Vores nabobyer vokser mens borgerne forlader midtpunktet i Jylland, 51.275. Så mange borgere er der i Fredericia Kommune. Det er 102 færre end samme tid sidste år og 152 færre end samme tid forrige år. Det er bekymrende tal og det burde give dybe panderynker ikke mindst set i lyset af de mange ressourcer som i de forløbne år er brugt på at “sælge byen” netop for at øge bosætningen.

De seneste år har flere store virksomheder placeret deres domiciler i Fredericia, vi har set en havnefront skyde op som med lidt god vilje, kunne være en storby værdig. Vi har et sprudlende kulturliv og lækre spisesteder, når ellers fru Corona tillader det. For slet ikke at nævne Fredericias historie og ikke mindst placeringen. Lillebælt, voldanlægget, fælleden og stranden. Så smuk som et eventyr af H.C Andersen. Denne udvikling har dog hverken haft en positiv indflydelse på beskæftigelsen eller på at bremse fraflytningen.

Flere partier mener at løsningen på fraflytningen er en fortsat forøgelse af antallet af udstykninger af parcelhusgrunde. Hvilket i SF-optik næppe er det som vil ændre situationen. Andre politikere mener at Fredericia har fået sat en positiv udviklingigang, dog lidt for sent og ikke med de rigtige ting på hylderne. SF er enig i den betragtning og vi har nogle retpræcise bud på, hvad der skal stå på hylderne såfremt at man ønsker bremse fraflytningen fraFredericia.

Vi er i mindre grad optaget af at tiltrække nye tilflyttere til byen, vi vil i stedet satse på de borgere som allerede bor i byen. Vi ønsker at Fredericia igen bliver byen for alle.Fredericia skal i højere grad være attraktiv for børnefamilierne. Vi har gode daginstitutioner, men byens folkeskoler lever ikke længere op til nutidens krav om et sundt læringsmiljø og derfor bliver folkeskolerne i større grad valgt fra. Privatskolerne har altid fungeret som alternativ til folkeskolen, nu kan det se ud som omat folkeskolen er et alternativ til privatskolen. Børn og unges fritidsmuligheder erogså vigtige at prioritere fordi despiller en nøglerolle i forhold til byens børn og unges udvikling. Fritids og ungdomsklubber giver børn og unge mulighed for at være en del af gode sociale fællesskaber.

Fredericia har gode ungdomsuddannelser, som kan lede til gode job eller til en videregående uddannelse. Der er dog meget begrænsede muligheder for at tage en videregående uddannelse i Fredericia. Det er uheldigt og SF vil derfor arbejde for at få øget muligheden for at tage en videregående uddannelse i Fredericia. Vi ser gerne fokus bliver på miljø- og energiområdet

Fredericia har bevæget sig væk, fra et image som byen med en gammeldags forurenende industri. Men følgerne miljømæssigt skal vi ikke vende det blinde øje til. Vores forurenede jord skal renses og vi skal stoppe øjeblikkeligt med at bruge Lillebælt som losseplads, der er brug for livreddende førstehjælp til vandet omkring os.

Samfundet udvikler sig og derfor oplever vi over tid både høj og lavkonjunktur, vi oplever at skulle omstille os, både i forhold til kriser og nedlukninger. Nogle mennesker mister deres arbejde eller bliver ramt af sygdom. Derfor skal Fredericia have udviklet sit sikkerhedsnet i en anderledes mere anerkendende konstruktion. Jobcentret skal ikke være et magtapparat, men en sparringspartner som har fokus på ledige som har andre udfordringer end arbejdsløshed.

Familieafdelingen er og har over tid været under stort pres, sager viser sig at være løst med forkerte eller utilstrækkelige indsatser, hvilketmængden af tilbageviste børne og familiesager dokumenterer med al tydelighed. Dette burde nustå klart for de politiske ansvarlige. Svaretpå udfordringerne er dogsom vanligt, at igangsætte endnu en langstrakt undersøgelse. I SF mener vi, at der skal handling til nu! Sårbare børn og deres familier kan ikke vente, Fredericia har i forvejenen social slagside og det betyder, at en ikke ubetydelig andel af vores medborgeres liv er præget af dårlig sundhedstilstand og for nogle et liv med misbrug, derfor skal sociale og behandlings indsatser opprioriteres.

På vegne af SF Fredericia.     

Sune Nørgaard Jakobsen.                        
Spidskandidat for SF KV21

Connie Maybrith Jørgensen
Byrådskandidat for SF KV21

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Kenneth Jensen
Kenneth Jensen
1 dag siden

Man kan undre sig over, at SF nuvel fremstiller korrekte argumenter for at satsningen på teater, nye virksomheder osv er slået fejl, men ikke kommer med konkrete løsninger og hvordan det i givet fald skal finansieres.

Set over 10 år er det slået fejl ingen tvivl om dette, det har Sune og Connie ret i.

MEN det der undre mig er, at netop SF aldrig på møder i demokraticontaineren har sat det på dagsordenen, her peger pilen på Lars Olsen især.

Derudover mangler jeg, at SF kommer med finansieringsgrundlaget til en ændret strategi, korrekt der er høj ledighed og social slagside, men hvordan vil man løse det uden at skærer ned på kulturområdet ? og tilfører pengene til beskæftigelses og socialområdet.

Mig bekendt meldte Marianne Thomsen ud som noget af det første da hun blev valgt til nr. 1 som byrådskandidat, at Fredericia igen skal være musicalteaterby nr. 1 i Danmark, men bekæmpelsen af den sociale slagside her hørte vi ikke om visioner om nr. 1 og vi hørte heller ikke om hvordan man vil finansierer musicalteaterby nr. 1?

Nuvel Marianne tilhørte jo den gamle politiske garde i Fredericia. en garde som aldrig har haft viljen til at udrettet noget på det område Sune og Connie påpeger som et politisk problem for Fredericia.

Det er ligesom om der mangler i politisk afstemning i SF Fredericia?