Kulturen og foreningsidrætten har været hårdt ramt af corona, og det første større event, der afholdes i Middelfart Kommune, er sejlerfestivalen foran KulturØen. Festivalen blev officielt åbnet torsdag af borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A).

Der er vind i sejlene foran Kulturøen. Allerede i mandags var er sejlerskoleskejlads mellem den gamle og nye Lillebæltsbro, og tirsdag var der skolesejlads med Match Racing Denmark. Onsdag var der igen skolesejlads, mens der fra 15:00 – 20:00 var erhvervssejlads og fra 16:00 – 22:00 var der fællessejlads med Middelfart Sejlklub.

Johannes Lundsfryd Jensen. (Foto: Frederik Sivertsen)

Torsdag blev sejlerfestivalen officielt skudt igang med en tale fra Johannes Lundsfryd Jensen, der blandt andet sagde:

– Jeg er glad for, at vi kan åbne sejlerfestivalen. I for mange måneder har kultur og idræt ligget stille og det er en lettelse, at vi kan mødes omkring det igen. Derfor er jeg glad for at sejlerfestrivalen sætter kursen. Der vil være spændende sejladser og det kombineret med underholdende speaks giver det muligheden for at ikke-sejlere kan komme forbi og kigge ud over vandet. Som en der kan lide at sejle, så er jeg sikker på, at der bliver dueller på Lillebælt, hvor strømmen kan være drilsk, sagde han og fortsatte:

– Samlet set er festivalen et heltstøbt event som vi arbejder på at lave flere af og der ligger flere events i kølvandet.  I slutningen af maj kommer cykelløbet Fyn Rundt forbi, og i juni afholdes der et beach volley-stævne i den anden ende på havnen, og der kommer et klimafolkemøde til september. Det er nogle af de elementer, der finder sted i vores skønne, grønne kommune.

Med udsigt til Den Nye Lillebælts kan man stå ved Kulturøen og se på. (Foto: AVISEN)

På vandet dystes der i Sejlsportligaen med kapsejlads, og med til at åbne festivalen var derfor Nynne Desirée Amundsen, der er brand manager for Sejlsportsligaen.

– Vi er glade for modtagelsen i Middelfart, og det her samarbejde er ekstraordinært for os  Det har været fedt at se de 350 have været ude at sejle, og det er en god optakt til Sejlsportsligaholdene skal ud. Middelfart Sejlklub har knoklet i det sidste stykke tid for at få kabalen til at gå op, og de har gjort en ekstraordinær indsats, der er uundværlig i sådan en situation her, sagde hun.

Sejlerfestivalen varer frem til søndag, hvor der er præmieuddeling klokken 16:00. Fredag er der kapsejlads fra 10:00 – 18:00, mens det lørdag er fra 10:00 – 15:00 og søndag fra 10:00-18:00.

Se her flere billeder:

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer