Vores serie med arkivar fra Museerne i Fredericia, Lisbeth Aagaard Lykke, er nu nået til besættelsestiden. I dette afsnit fortæller Lisbeth om, hvordan man kan sammenligne besættelsen med den periode vi nu gennemgår med Covid-19.

I første afsnit kom Lisbeth ind på, hvordan man håndterede den spanske syge i juletiden fra 1918-1920, og nu er turen kommet til besættelsen, hvor Lisbeth har læst lokalaviser fra 1944 for at blive klogere på det.

»En masse handler om afsavn, men det er ikke mennesker som i 1918, hvor folk havde mistet deres kære. Forskellen er, at det er varemangel, som fylder. Man savner madvarer og mulighed for at købe julegaver, og man savner at være sammen, når man vil i løbet af døgnet. Man kunne få rationeringsmærker, som var udbredt fra 1921, altså efter 1. verdenskrig, og det skete indtil 1953. Der var der behov for at kunne rationalisere så alle kunne få en bid af kagen, og der blev opfordret til samfundssind, som der også gøres under corona i 2020,« siger Lisbeth og fortsætter:

»Man kunne ikke få kanal og man kunne ikke få marcipan, og så kunne man bruge opsparede rationeringsmærker eller hvis man kendte en gårdmand, så kunne man købe en halv gris. Der var tale om en erstatningsjul i forhold til hvad man kunne eller ikke kunne få af varer. Eksempelvis var marcipan lavet om til kartoffel, der var blandet op med madolie og mandelesans, så på den måde brugte man andre varer. I forhold til julegaver skulle man også være opfindsom, og man kunne genbruge tøjrester til at lave dukketøj til pigernes dukker.«

»Det der var rationeringsmærker på var sukker, kaffe, chokolade og lignende. Det var dem der var i høj kurs. Det var bestemte familier der fik flest mærker. Småbørn fik til sæbe, en arbejdsmand eller landsmand fik til madvarer fx. Det gjaldt om at samle mærker sammen til jul så man kunne holde den ønskede fest. Det var sådan at man ikke kunne mødes når man ville, da der var lysrestriktioner. I december 1944 kunne man se, at husmødre opfordres til at handle i god tid, da man ikke ved om der er elektricitet nok til at holde gang i butikkerne. Der var ikke forsamlingsforbud som i dag, men restriktioner i forhold til, hvor man måtte være og kunne samles,« forklarer Lisbeth.

I første afsnit kom Lisbeth ind på, hvordan man håndterede den spanske syge i juletiden fra 1918-1920, og nu er turen kommet til besættelsen, hvor Lisbeth har læst lokalaviser fra 1944 for at blive klogere på det.

»En masse handler om afsavn, men det er ikke mennesker som i 1918, hvor folk havde mistet deres kære. Forskellen er, at det er varemangel, som fylder. Man savner madvarer og mulighed for at købe julegaver, og man savner at være sammen, når man vil i løbet af døgnet. Man kunne få rationeringsmærker, som var udbredt fra 1921, altså efter 1. verdenskrig, og det skete indtil 1953. Der ar der behov for at kunne rationatisere så alle kunne få en bed af kagen, og der opfordres til samfundssind, som der også gøres under corona i 2020,« siger Lisbeth og fortsætter:  

»Man kunne ikke få kanal og man kunne ikke få marcipan, og så kunne man bruge opsparede rationeringsmærker eller hvis man kendte en gårdmand, så kunne man købe en halv gris. Der var tale om en erstatningsjul i forhold til hvad man kunneog ellers ikke kunne få af vare. Eksempelvis var marcipan lavet om til kartoffel, der var blandet op med madolie og blandet op med mandellessens, så på den måde brugte man andre varer. I forhold til julegaver skulle man også være opfindsom, og man kunne genbruge tøjrester til at lave dukketøj til pigernes dukker.«

»Det der var rationeringsmærker på var sukker, kaffe, chokolade og lignende. Det var dem der var i høj kurs. Det var bestemte familier der fik flest mærker. Småbørn fik til sæbe, en arbejdsmand eller landsmand fik til madvarer fx. Det gjaldt om at samle mærker sammen til jul så man kunne holde den ønskede fest. Det var sådan at man ikke kunne mødes når man ville, da der var lysrestriktioner. I december 1944 kunne man se, at husmødre opfordres til at handle i god tid, da man ikke ved om der er elektricitet nok til at holde gang i butikkerne. Der var ikke forsamlingsforbud som i dag, men restriktioner i forhold til, hvor man måtte være og kunne samles,« forklarer Lisbeth.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer