I en stort anlagt seance har Vladimir Putin holdt en tale, der hovedsageligt var beregnet til at samle russerne omkring krigen mod Ukraine. Han kredsede omkring nødvendigheden af at forsvare sig mod vestens imperialisme og kontrol over verden. Samtidig trak han kulturkrigen i den vestlige verden frem som eksempel på, hvorfor russere skal forene sig for at forsvare deres værdier.
Putin indledte sin tale med at sige, at der var tale om historiske tider, hvis udfald vil definere verden i fremtiden. Inddirekte refererer han til den store krig mod nazisterne under anden verdenskrig, der har en stærkere betydning i den russiske kultur end den vestlige. Rusland har reelt kun oplevet en demokratilignende periode i 1991-1999, mens resten af den russiske historie er præget af diktatur i en eller anden form. I de sidste år af Boris Yeltins regeringstid opfattede mange russere deres præsident som pinlig, ikke mindst fordi Yeltsin ved flere lejligheder virkede beruset og skandaløs. Da Vladimir Putin kom til magten i 1999, var mange derfor begejstrede for ham. Indledningsvist gik han også efter flere af de oligarker, der havde gjort sig rige og magtfulde efter Sovjetunionens opløsning. Men reelt brugte Putin den nye magt til at forvandle oligarkiet fra et privat foretagende til et statsligt:
I dag er alle oligarker kun tilstede, fordi de er blevet placeret der af Vladimir Putin.
Den store historie om Putin har været, at han er det russiske folks redningsmand. I nullerne fjernede han effektivt uafhængige medier, hvorfor der har været censur og undertrykkelse af systemkritiske historier lige siden. Det billede man tegner i den russiske offentlighed af Vladimir Putin, kredser om hans rolle som den stærke russer, der står fast mod onde, udefrakommende magter og samtidig søger at genskabe den geopolitiske storhedstid. Samtidig betegnes russisktalende som et folk, uanset om de bor i det ene eller andet land. Under det kommunistiske diktatur tvangsflyttede man millioner af mennesker i de sovjetiske republikker. Derfor er der også mange russisktalende folk udenfor Rusland.
Putin hævede i sin tale, at man havde forsøgt at løse problemerne med vesten på en fredelig måde.:
– Men vesten løj overfor os
Begrundelsen for at invadere Ukraine er, at man vil beskytte uskyldige russere, fjerne nazister og sikre russisk territorie. Det territorie definerer han også som Donbas og Krim. Samtidig påstår han, at det var vesten, der startede krigen:
– Vi forsvarer vores folk og vores hjem, modsat vesten der vil have ubegrænset magt, sagde Putin.
Igen anvendte den russiske præsident nazismen som begrundelse, hvor han samtidig anklagede vesten for at have “åbent døren for nazismen” i 1930’erne. Det var den russiske selvforståelse, geopolitiske stormagtsambitioner og en historieforfalsket vision, der tydeligvis var beregnet til de russere, hvis glæde for det gamle Sovjetunionen endnu eksisterer. At talen falder kort før årsdagen for den russiske invasion af Ukraine, er ingen tilfældighed. Derfor brugte Putin også tid på at hædre de faldne russiske soldater. Men ikke mindst opfordrede han til nationalpatriotisme:
– Stå sammen med dit moderland
I den vestlige presse er det fortrinsvis meddelelsen om at Rusland suspenderer atomaftalen New Start, der er blevet bemærket. Aftalen har været en sikring mod fejltagelser, der kan føre til atomkrig. Ved at træde ud af denne aftale sender Vladimir Putin atter en atomtrussel mod vesten.
