I sidste uge bragte vi artiklen om Lars Midtgaard Andersen, der har en helt anden opfattelse af et af TVINDS-opholdssteder end det billede, som Danmarks Radio har tegnet i to afsnit af ”Afsløret”. Det er ham ubegribeligt, hvorfor lokale politikere og medier griber Danmarks Radios udlægning uden at undersøge sagerne nærmere.

Fredericia Avisen kunne i sidste uge fortælle historien om Lars Midtgaard Andersen, der selv havde gået på et af TVINDS-opholdssteder og her fandt han et fodfæste i livet, hvilket fik ham på rette spor. Han er ked af, at politikere og medier udnytter unge menneskers tragiske historier til en kampagne imod TVIND i en kontekst, hvor TVIND-stifter Mogens Amdi Petersen spiller en stor rolle i kritikken, for i sidste ende at score stemmer eller læsere.

Ude på vandski – et nyt liv former sig efter årevis af mistrivsel.

Lars Midtgaard Andersen sidder på Kurts Kaffebar, hvor vi har aftalt at mødes denne tirsdag. Han fortæller, at han har kontaktet både lokale og nationale medier med sin historie, samt set andre dele gode historier på de sociale medier, men de er ikke blevet belyst af medierne.

Tvind-opholdssted bragte Lars på rette spor

”Det er anden gang i mit liv, at medier og politikere griber en historie, og fortæller en side af historien, som jeg ikke kan genkende. Jeg synes faktisk, at det er et demokratisk problem og her skader det faktisk de unge, som pt. sidder på et opholdssted. De har brug for ro, men pludselig er de centrum i en debat, hvor de risikerer at skulle flyttes igen. Denne valgkamp viser mig, at både medier og politikere prøver at ændre valgets gang ved sensationshistorier, men glemmer deres eget ansvar i de år, de selv har siddet for bordenden, eller haft kuglepen og blok til at undersøge”, siger Lars og fortsætter:

”Hvad med at bringe de positive historier og de gode vinkler? Jeg fortalte dig i sidste uge, at mit ophold blev en game changer, og jeg fik den helt rigtige hjælp til at rejse mig igen. Alligevel fortsætter flere lokale politikere med at reagere chokeret over udsendelserne. Jeg vil slå fast igen og igen til alle de mennesker, jeg møder, at opholdsstedet hjalp mig. Jeg anerkender også, at det kan have gjort andet for andre, det er meget individuelt, hvad der hjælper, når man er så langt ude. Jeg var i et misbrug, jeg var på afveje, men fik noget andet at give mig til: Det maritime. Det hjalp mig”.

Avisartikler fra 1988, hvor sagen ændrede sig hurtigt, selvom naboerne havde ret.

Det er dog ikke første gang i Lars’ liv, at han skal læse historier i aviserne, der efterfølgende får politikere og meningsdannere til at ændre kurs.

”Tilbage i 1988 blev jeg tvangsfjernet fra min far. Vi boede på Hyrdevej og en gruppe naboer havde underrettet Fredericia Kommune om vores mistrivsel. Vi løb rundt udenfor alene om aftenen, spiste ved naboerne, der kunne se, vi var sultne, blev sågar lagt i seng i en tom lejlighed af naboerne, fordi min far ikke var hjemme. På det tidspunkt var jeg seks år gammel, og det var den rigtige beslutning, at vi blev fjernet.”

”Men overskrifterne i medierne få måneder senere, fik det til at lyde som om, at min far havde været udsat for en heksejagt af beboerne, og derfor havde mistet sine børn. Han solgte sit inventar og flyttede fra lejligheden. Han gik til kommunen for at få hjælp til en ny lejlighed, hvor vi kunne flytte ind igen. Det nægtede kommunen, men så fik han hjælp af et krisecenter for mænd i Esbjerg. Sammen ankede de til Amtet og kontaktede den daværende borgmester. Pludselig boede faren i en rotteredde, hvor alle var efter ham.”

”Det hele ændrede sig, og det var pludselig synd for min far. Beboerformanden tog til genmæle, og fortalte den sande historie, at de havde hjulpet med mad, lagt os i seng og taget os ind midt om natten, når vi løb rundt”, siger Lars og drikker af sin kaffe.

Lars finder et andet rusmiddel: Det maritime, da han er 16 år gammel.

”Jeg har set flere børn, som nu er voksne, der siger, at TVIND har reddet dem. En har arbejdet i samme branche i 10 år, er gift og har børn. Han takker TVIND for deres hjælp til at ændre livet. Men de historier griberne medierne og politikerne ikke.”

Ville du ikke selv reagere, hvis du så Danmarks Radios udsendelse med uvidne og friske briller?

”Jo, jeg ville reagere. Man kan være for og imod TVIND, men det handler om, at man ikke tager opgaven fra mennesker og steder, som hjælper og kan finde ud af det. I stedet må bruge det tilsyn, vi har i Danmark, og så må man undersøge sagerne i tavshed.”

”Politikernes reaktioner tjener ikke de unge mennesker. De skal reagere, men de skal ikke overreagere! Jeg ved, at det giver en stor uro blandt de børn og unge, der er på et opholdssted i dag. De har måske opbygget relationer til deres pædagoger, de har måske endelig fundet ro, og pludselig kan de risikere, at tæppet rives væk under dem igen. Så siger de: ”I gider mig heller ikke”, de stikker af eller ender i kriminalitet igen. Så min bøn er, at både medier og politikere dykker længere ned i sagerne, i stedet for at generalisere på den fastlagte diskurs mod TVIND,” slutter Lars Midtgaard Andersen.