En 44-årig fredericiansk mand, som 5 gange er blevet taget i at køre bil uden kørekort, fik i fredags beslaglagt den bil, som han blev stoppet i på Indre Ringvej i Fredericia. Den 44-årig mand er ikke ejer af den Opel Vectra, som politiet beslaglagde.

– Den ejes af en anden fredericiansk mand, hvor det faktisk er tredje gang, at han har overdraget sin bil til den 44-årig. Foruden, at han mister sin bil, er der også en bøde på vej til manden, oplyser kriminalassistent Lars Lindholm fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.