Sydøstjyllands Politi efterlyser to polske varebiler, der sidst er blevet set på Skærbæk Havnegade i Skærbæk lørdag eftermiddag klokken 16.39.

Det drejer sig om en Citroën med nummerpladen SB 5943L samt en Renault med nummerpladen FZI46094.

– Der har tidligere været en del tyverier af påhængsmotorer og både i Skærbæk. De to varebiler, som vi efterlyser, havde en mistænkelig adfærd lørdag eftermiddag, hvor de kørte søgende rundt i området. Er det nogen, som har set disse to varebiler, vil vi gerne høre fra dem, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Du kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

(Foto: politi.dk )