Fredericia døgnrapport 13.11.2017

Indbrudsstribe i Vendersgade
En hel stribe af indbrud har fundet sted i Vendersgade i tidsrummet mellem torsdag den 09. november klokken 16.00 og fredag den 10. november klokken 07.00. Her gik det ud over 4 private kontorer i samme bygning, hvor gerningsmanden er gået fra dør til dør. Der er på nuværende tidspunkt ikke oplyst om stjålne effekter.

Indbrud i Villa
En privat villa i fuglsangparken har haft indbrud søndag klokken 04.14.
Tyven har skaffet sig adgang ved at bryd et vindue op med et koben. Der er blevet stjålet 2 PH lamper.

Indbrud i Sjællandsgade
I tidsrummet mellem fredag klokken 15 og lørdag klokken 17.25 har der været indbrud i en lejlighed på Sjællandsgade under renovering. Her er der blevet stjålet elværktøj og andet håndværkerværktøj.

Indbrud i fritidshus
Alarmen gik i et fritidshus beliggende på Erritsø Mosevej fredag klokken 18.15. En sten er blevet kastet igennem en rude og derefter afhaspet. Der er dog ikke meldt om noget stjålet ved indbruddet.

Patruljevogn i færdselsulykke
En af politiets biler var fredag klokken 09.08 involveret i et færdselsuheld på Snoghøj Landevej ved Røde Banke krydset. Her kører patruljebilen med to personer ombord under udrykning frem for rødt på Landevejen mod syd. En personbil med en enkelt person ombord kører frem fra Røde Banke og påkører patruljebilen i siden. Ved uheldet sker der ingen personskade. Men begge biler måtte transporteres derfra da airbags’ene var gået.