Andreas Oggesen gjorde søndag comeback for FC Fredericia, der spillede 1-1 mod Vendsyssel. Midtbanespilleren følte, at han kom ind og gjorde alt hvad han kunne i den halve time han fik på banen.

https://www.vinmedmere.dk/

Oggesen blev skadet i sæsonpremieren mod Kolding, men spillede kampen til ende med en skade i baglåret. Søndag var det blevet comebacktid for den blonde midtbanespiller, der med en halv time igen afløste Mathias Gertsen på den offensive midtbane.

Straks da Andreas Oggesen gjorde sin entré var det ikke til at tage fejl af, at spillelysten var stor. Oggesen var her, der og alle vegne, men det endte ikke med at give afkast i form af tre point, da Vendsyssel udlignede efter et hjørnespark med et kvarters tid igen.

Efter opgøret talte vi med Andreas Oggesen.

»Det var dejligt. Jeg følte, at jeg havde noget at give. Jeg forsøgte at gøre alt hvad jeg kunne og det gik fint,« siger Oggesen, der til gengæld ærgrer sig over pointtabet:

»Det er ærgerligt. Vi kunne have fået mere med, men scorede på en standard, og vi havde muligheden for at score igen, men deres keeper havde en god redning,« forklarer Oggesen.

Til kampen havde FC Fredericia en del udskiftninger af forskellige omstændigheder, og det gjorde, at en spillere, der ikke starter inde tit, blev bragt i spil, men alligevel lykkedes det at hente 1-1 i det kolde nord.

»Lige nu tænker vi ikke på det. Dem, der startede inde, gjorde det bedste de kunne og det fungerede fint. Vi manglede lidt skarphed på den sidste tredjedel af banen, og så scorede de på en standard,« siger Andreas Oggesen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Der venter FC Fredericia et hårdt kampprogram i den næste uges tid. Onsdag møder holdet HB Køge på udebane, og lørdag venter Skive på Monjasa Park.

»Jeg føler, at jeg er klar . Min krop er stærk og i fin form og har fået minutter i benene, så jeg føler mig klar,« siger Oggesen og slutter af med at svare på spørgsmålet, hvornår han er klar til at starte inde:

»Det føler jeg, at jeg er nu, men det er op til træneren at sætte holdet. Vi får brug for alle mand i den her uge,« konstaterer Oggesen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer