Når Danmarks største online supermarked i dag udvider leveringsområde, får beboerne på Sydsjælland og i Trekantsområdet også glæde af levering lige til døren. Efterspørgslen på at få dagligvarer leveret til hjemmeadressen er så stor, at nemlig.com tager et nyt stort skridt ud i Danmark og giver yderligere 310.000 danskere mulighed for at få lettet den travle hverdag.

Flere sjællændere, fynboer og jyder får nu glæde af levering lige til døren

Der er stor efterspørgsel på convenience i det danske land. Forbrugerne ønsker at få lettet hverdagen og få dagligvarerne leveret lige til døren, og det mærkes hos nemlig.com, som i dag åbner op for levering i 13 nye postnumre fordelt på byer som Slagelse og Næstved på Sydsjælland, Middelfart på Fyn og

Trekantsområdet Fredericia, Vejle og Kolding i Jylland, svarende til ca. 310.000 danskere. “Vores vision er at skabe et bedre liv for danskerne. Så vi er meget glade for, at vi nu kan tilbyde endnu flere danskere at få lettet deres hverdag og få vores spændende sortiment på flere end 11.000 varer leveret lige til døren,” udtaler CEO Stefan Plenge, nemlig.com. Forbrugerne i de nye områder kan nu se frem til at få adgang til flere end 11.000 forskellige varer, flere end 1.800 varer til discountpris, Danmarks største sortiment på økologisk frugt og grønt og omkring 40 special- og gårdbutikker som A.C. Perch’s Thehandel, Lagkagehuset og Slagter Lund m.fl. Hvis der mangles inspiration til hverdagens madpakker, aftensmåltider eller weekendens festmiddage er det bare at gå på opdagelse i det store opskriftsunivers på flere end 1.200 opskrifter. Forbrugerne i de nye leveringsområder kan få deres dagligvarer leveret lige til døren alle ugens syv dage hele året rundt.

De 13 nye postnumre er: 4200 Slagelse, 4241 Vemmelev, 4242 Boeslunde, 4684 Holmegaard, 4700 Næstved, 5500 Middelfart, 6000 Kolding, 6051 Almind, 6052 Viuf, 7000 Fredericia, 7080 Børkop, 7100 Vejle og 7120 Vejle Øst. Vækst på 25 procent og nr. 8 på listen over danskernes mest foretrukne webbutikker At danskerne er blevet mere vante til at handle på nettet – også når det gælder dagligvarer – mærkes tydeligt hos nemlig.com, som ligger nr. 8 på listen over danskernes 20 mest foretrukne netbutikker ifølge

Foreningen for Dansk Internethandels (FDIH) halvårlige rapport. Væksten hos nemlig.com ligger lige nu på 25 procent sammenlignet med samme periode sidste år, og medarbejderstaben er siden januar måned øget med 200 personer.

“Vi er rigtig glade for, at flere og flere danskere har fået øjnene op for at handle dagligvarer på nettet. Vi har en stærk vækst på 25 procent sammenlignet med samme periode sidste år, så vi kan bestemt mærke, at forbrugerne efterspørger convenience både i form af levering lige til døren, men også i form af nemme sunde måltidsløsninger eller hele opskrifter, der kan ligges i kurv med ét klik – og på nemlig.com kan de få det hele,” udtaler CEO Stefan Plenge, nemlig.com.