Den danske nationalbank advarer om at inflationen vil fortsætte i 2023 på det højeste niveau i 40 år. Derfor anbefaler man de danske politikere at køre en stram finanspolitik for at dæmpe forbruget. Ønsket kommer på et tidspunkt hvor der er valgkamp i Danmark, og derfor er det næppe sandsynligt at et flertal vil gennemføre stramninger.

Efter at der har været et økonomisk boom i kølvandet på coronakrisen, der sendte miliarder af kroner ud i det danske erhvervsliv ved hjælp af støttepakker, kommer der nu en forventet stilstand i væksten, mener nationalbanken:

“Going forward, headwinds are expected to dampen private consumption, in particular, leading to a pause in growth in the Danish economy with slightly decreasing activity next year. The growth pause comes in the wake”of a strong economic recovery last year, which sent the Danish economy into a boom”.

Væksten var i 2021 4.9% og i 2022 2.0%. Men i 2023 er nationalbankens prognose negativ på -0.1%. Det vil sige en tilbagegang i væksten. Den store trussel mod samfundsøkonomien er dog inflationen, som man frygter kan komme ud af kontrol. Der er risiko for at samfundet ender i en spiral, hvor priserne stiger og lønninger tilsvarende stiger for at kompensere for prisstigningerne. Samlet set ønsker nationalbanken derfor at der spares med 1% af bruttonationalproduktet.

Det er hovedsageligt husholdningerne der vil kunne mærke konsekvenserne af en stram finanspolitik, da hele formålet er at dæmpe forbruget ved at gøre forbrugernes privatøkonomi ringere. Den danske nationalbank tegner dermed et dystert billede for dansk økonomi, men ikke mindst på en markant opbremsning i forbruget:

“Overall, prospects are for a considerable slowdown in the Danish economy for the remainder of this year. In the 4th quarter this year, GDP is expected to be lower than in the 4th quarter of 2021, see chart 10. So, although the level for this year as a whole implies growth of 2 per cent from the 2021 level, activity will fall in the 2nd half of the year. The economic slowdown and high inflation will be felt by Danish households, but should also be seen in light of the fact that, last spring, the Danish economy entered Danmarks Nationalbank’s recommendations for economic policy Danmarks Nationalbank recommends that fiscal policy should help reduce capacity pressures by 1 per cent of GDP in 2023, beyond what the proposal for the 2023 Finance Bill suggests”.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

Med en inflationsrate på 9.9% i august 2022 nåede man en milepæl, hvor man skal 4 årtier tilbage for at finde en tilsvarende situation. Det forventer nationalbanken vil fortsætte. Samtidig forventer man også en betydelig afmatning på ejendomsmarkedet, ikke mindst set i lyset af at renten stiger, samtidig med at husholdningernes rådighedsbeløb skrumper, hvilket rammer arbejdstagernes realløn:

“High inflation is taking a toll on household purchasing power and will cause a substantial reduction in real wages this year”.

Nationalbankens analyse af den internationale økonomi er tilsvarende dyster. Her indregner man både den kinesiske tilbagegang, primært på grund af de mange coronarelaterede nedlukninger, huller i forsyningskæderne og øgede transportomkostninger. Endeligt er energiprisernes himmelflugt et problem, der ikke kan ses en ende på i den nærmeste fremtid.

[bsa_pro_ad_space id=6]