Det er umuligt at nå alle debatmøder i en valgkamp, få har også ret og man bliver faktisk oplyst, ikke nødvendigvis lykkeligere! Sammenholdt med udmeldinger i andre medier og debatmøder, så viser der sig en kedelig tendens. Vi, Fredericianere er delvis selvforskyldte i vores udfordringer, hvis vi tager nogle folkevalgtes ord for gode varer, og det behøver vi heldigvis ikke. Bor man i en af satellitbyerne (landsbyerne) dvs lidt uden for byen, så som Herslev, så er det ifølge Christian Jørgensen fra Venstre, faktisk selvvalgt, og der følger udfordringer med, som kan besværliggøre livet. En satsning og risiko for egen regning, sådan må hans ord tolkes. Forkert, der er borgere som har boet i vores små skønne landsbyer hele livet. De har arbejdet, fået og opdraget deres børn der. De har bidraget til fællesskabet og tilflyttere er kommet til. Ikke alle har lyst og økonomi til at bo på Fredericia C, det er vist kun for særligt udvalgte.

Nu er mit spørgsmål så; Hvorfor skal alt være så meget mere bøvlet og bureaukratisk, når man bor lidt ude, hvor der er højt til loftet? Hvorfor udstilles vores små hyggelige landsbyer, som steder, hvor investeringer i mennesker og deres tilværelse, er en træls opgave? Hvad med at inkludere og fremhæve det gode liv ved at bo uden for byen, fremfor at ekskludere ved at tale det ned? Så er der lige folkeskoledelen i Fredericia. Det går godt, vores lærere er glade og tilfredse ifølge Jacob Bjerregaard. Jeg gad godt vide hvem og hvor mange han har talt med, for på mine vandrør, forlyder det fra flere indefra, at de må IKKE sige noget. Så det handler vist ikke kun om en anstrengt økonomi gennem mange år. At vi ligger under landsgennemsnittet for 9 klasses elever, skyldes demografi og historie, siger Jacob Bjerregaard. Noget af historien kunne være at gode arbejdspladser og industri er lukket. Der har mange tjent til alle daglige fornødenheder og et liv, hvor retten til selv at kunne vælge, var deres egen.

Der er ikke mange arbejdspladser i at sælge jord til Google og andre multinationale selskaber på den lange bane. Det er hurtige penge, som luner her og nu. Lidt som at tisse i bukserne… Blev udfordringen for mange af disse familier, at stå i en arbejdsløshedskø, blive hægtet af i systemet og hvad med børnene, som blev de nærmeste vidner til, en måske familiær nedtur. Tog og tager børnene det med ind i klasseværelset? Ja, det gør de, sorg og skam fylder, i et lille menneske, som hverken har erfaring eller andet at trække på og det flytter med, ligesom “Nissen”. Ligesom det tager generationer at rette op på ifølge Jacob Bjerregaard, så må vi antage at nedlæggelsen af arbejdspladser, siden starten af 80’erne, har været medvirkende årsag til problemerne.

Jacob Bjerregaard påpegede, at vi ikke kan sammenlignes med Rungsted! Hvorfor skulle vi da også det? Det her er Fredericia, solidt plantet i den jydske muld, intet mindre. Lad os lige stoppe op, ønsker vi Fredericianere et “nyt Rungsted”? Nej, det gør vi da ikke. Vi er gode nok, som vi er og bliver vi lyttet til og taget alvorligt, så så meget givetvis anderledes ud. Og for at føje spot til skade, så mener Lars Ejby fra borgmesterpartiet, at vi skal tiltrække nye borgere ved et have et rigt kulturliv, et kulturliv som vel af mærke bliver støttet med kommunale skattekroner. Skattekroner der kunne have været brugt på andet. Kan kulturen ikke oppebære sig selv, så er det bare ærgerligt. Den lille håndværksmester, fabrikanten med 10 medarbejdere eller borgeren, som er kommet i klemme, får IKKE STØTTE. I de tilfælde, hedder det VIND ELLER FORSVIND. Vi kan ikke leve, endsige overleve ved at klippe snore over og blive set med langstilkede glas i hånden, sammen med de rigtige mennesker, for hvem det hele glider lidt lettere. Er det det vi vil have i Fredericia? Er det ikke at snobbe op, når der er så meget der halter og meget der ikke er gjort?

Irene Hald

Jægervej 4

7000 Fredericia