Esbjergs fodboldhold går lige nu under betegnelsen; Danmarks fodboldgalehus. En titel AGF tidligere har siddet på.

Spillerne føler sig banket både fysisk og mentalt i en sådan grad, at de har sendt et åbent brev, hvori de udtrykker deres frustration over mandskabsbehandlingen, som deres tyske træner, Peter Hyballa, leverer.

Hyballa selv trækker på skuldrene og fortæller om armbøjninger og andre småting, som spillerne skal kunne klare, når de har fejlet.

Med det åbne brev valfartede samtlige danske medier til den vestjyske by, og reaktionerne fra det amerikanske bestyrelsesmedlem, Poul Conway, var direkte og presseteknisk stupid:

Journalisterne er elendige og burde sætte sig bedre ind i sagen, før de trykker historierne, og spillerne i Esbjerg kan få ophævet deres kontrakter, hvis de ønsker det. Sagt på dansk, kan du ikke lide duften i bageriet, så er døren der.

Imens har Spillerforeningen, fans og støttere af det danske arbejdsmarked travlt med at fortælle om rettigheder og sådan gør man ikke i Danmark.

Det er for så vidt også sandt, men alle individer, der har snust til elitesport ved, at sport på det niveau nærmere kan sidestilles med militæret og det tyske begreb; ordnung muss sein.

Esbjerg-spillernes problem er også, at de alt for mange gange tidligere har trukket kortet; at træneren er problemet, hvilket naturligvis irriterer en amerikaner. Det er ikke en indflydelse som medarbejderne skal have.

Alt dette sker imens sæsonen er startet, og kravet til den store fodboldklub er oprykning til 1. division.

Dårlig omtale i en nedrykkerklub er ikke noget fans og sponsorer bryder sig om.

Med Poul Conways pressehåndtering er det næppe positive gloser, man bruger om ham og situationen i det vestjyske, slet ikke hvis den tyske træner og spillerne ikke leverer point til en klub, der ser sig selv om superligaklub.

Spillerne og Conway kradser i lakken på dansk sportskultur, fordi fodboldspillere over tid er blevet en dyr vare, der skal levere resultater, samtidig med, at de kræver gode forhold – også i Danmark.

Måske bruges ord som; Vi rykker sammen i bussen, vi klemmer ballerne sammen, men det gør man ikke, hvis man har en udfordring så stor, som der gives udtryk for i Esbjerg fB.

Men hvis man føler sig stødt, så siger man fra i 2021, særligt hvis klaveret ikke spiller efter de moderne normer.

Helten og den tidligere danske landstræner, Sepp Piontek, kunne næppe være træner i Esbjerg lige nu. Han har i årtier turneret rundt med en fortælling om et landshold i 80erne, der var forkælet, manglede disciplin, drak champagne i flyveren efter nederlag, og elskede luksus. Han indførte disciplin, hårde og dårlige senge, samt et krav om resultater, før spillerne kunne nyde.

Men den danske mentalitet er anderledes i dag – og her er Conway en elefant i en glasbutik.

Tilbage i 2010 var jeg direktør i Fredericia Håndboldklub. Her fik klubben besøg af Arbejdstilsynet, der havde rettet fokus på eliteklubber.

Man spurgte blandt andet til, hvor meget spillerne løftede – de løftede naturligvis for meget, men det var jo noget andet end en kasse øl på en tankstation, sagde vi. Den udsendte konsulent spurgte også til ledernes tone til medarbejderne. Træneren råbte nogle gange – der blev noteret flittigt, og jeg havde efterfølgende samtale med konsulenten om, hvordan vi kunne løse de udfordringer, han så.

Træneren var også med, og kunne sige, hvis de andre klubber accepterede, at spillerne ikke skulle løfte de tunge vægte og de andre trænere ikke råbte til deres spillere, så kunne vi da også se på det. Det var direkte en joke, for elitesport er ikke et normalt arbejdsmarked, og ingen trænere er ens, derfor kan situationen i Esbjerg heller ikke sammenlignes med de traditionelle danske arbejdsmarked, hvor medarbejderpleje er et mantra.

Pressehåndteringen i Esbjerg skriger imidlertid til himlen og galehus er den helt rigtige betegnelse for traditionsklubben, og der kommer næppe ro på, med mindre resultaterne viser sig i form af sejre. En anden tysker havde også problemer, da han blev træner i Brøndby IF; Alexander Zorniger. Men roen indfandt sig efterhånden som pointene kom tavlen.

For FC Fredericia og de andre hold i 1. division bliver det nogle spændende kampe mod Esbjerg den kommende tid, og manges øjnene vil helt sikkert være rettet mod Esbjerg-bænken.

Skriv en kommentar