Efter invasionen af Ukraine i februar 2022 er den russiske stat endt som en af verdens mest fordømte lande. Med økonomiske sanktioner og konsekvent støtte til den ukrainske befolkning har Rusland tabt kommunikationskrigen i vesten. Helt anderledes ser det ud i Rusland, hvor Putins regime styrer medierne med hård hånd. Her er strategien at man minimum skal så tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, hvilket tilsyneladende lykkedes.
I vesten har man forbudt de russiske tv-stationer. Samtidig har de sociale medier også slået ned på den russiske propaganda. Konsekvensen er at der på begge sider er en ensidig fremstilling af krigen. Samtidig har Ukraine været ualmindelig effektiv i deres informationskampagner. Senest har den amerikanske præsidentfrue besøgt Ukraine, og også Bono fra U2 skulle lige forbi for at spille nogle sange i Kievs undergrund. Faktisk har der været en parade af besøgende statschefer og kendisser, der er blevet foreviget sammen med præsident Zelensky. Opbakningen til den ukrainske modstand er enorm. Her har Zelensky og hans hold været formidable til at skabe budskaberne. En uhørt og historisk uset succes midt i en krigstid.
Zelensky har skrevet sig ind i verdenshistorien. Sjældent har man set en statsleder rejse sig på denne måde. Alt andet lige må det pine præsident Putin i Moskva, der selv elsker rampelyset og positiv opmærksomhed omkring alle hans og Ruslands fortræffeligheder. I de sidste uger har der været spekuleret i medierne om Putin vil bruge den traditionelle militærparade den 9. maj til at generobre dagsordenen.
I Rusland spiller lige præcis denne dato en meget stor rolle. For den 9. maj 1945 vandt det daværende Sovjetunionen en knusende sejr over Tyskland. Her kalder man anden verdenskrig for ”den store fædrelandskrig”. Med god grund. Tyskernes tropper nåede til udkanten af Moskva og Sovjetunionen var tæt på at kollapse under den massive invasion. På trods af den røde hær før tyskernes angreb var både stor og forberedt på krig, så kunne man ikke matche den tyske krigsmaskine. Kombinationen af tanks, overlegenhed i luften og logistiske systemer sikrede tyskerne en rasende effektiv angrebstaktik. Alt dette vendte dog da vinteren kom. Da gik invasionen i stå og den røde hær kunne omgruppere og ændre taktik. Herefter gik det kun en vej: Mod Berlin.
Ser man på det i rene tal, så er Sovjetunionen suverænt det land, der mistede flest soldater og civile under anden verdenskrig. Derfor er det ikke uden grund, at man kalder det for den store fædrelandskrig. Og hvis man skal forstå den russiske propaganda, også som den formidles i dag, så er det en fordel at se den russiske identitet i forlængelse af det gamle Sovjetimperium. Men faktisk også det gamle Zar-rige. I århundreder var russerne i stand til at kontrollere enorme territorier fra øst til vest. Man spillede en rolle i både Asien og Europa. Og også Ukraine og Polen var underlagt den russiske dominans. Ligesom danskerne betragter Grønland som dansk interesseområde, så betragter mange russere områder de tidligere har haft kontrolleret som russiske i en eller anden forstand. Selvom Rusland ikke længere er nogen stormagt.
Derfor virker det ikke som om at Rusland er kommet ind i det 21. århundrede. Sporerne af det kommunistiske styre er tilstede allevegne i det russiske samfund. Mange bor endnu i de betonkomplekser der opstod under den russiske planøkonomi. Kulturen har over flere generationer været den at man indordnede sig under magthaverne. At modstand er nyttesløs. Samtidig er der ingen demokratisk tradition i Rusland. Man gik direkte fra diktaturet under den russiske Zar og til diktaturet under den kommunistiske bande med Lenin i spidsen. I 1990’erne forsøgte man at indføre en form for demokrati, men det nåede aldrig at slå rødder. På trods af at den daværende russiske præsident, Boris Yeltsin, arbejdede på reformer af det russiske samfund og demokrati, var ideen om en stærk mand og statsleder fortsat den foretrukne måde at lede landet på.
På mærkedagen den 9. maj fejrede kommunisterne trofast deres egen storhed. Det er herfra vi kender de enorme militærparader på den røde plads, hvor den kommunistiske partitop stod og vinkede til de marcherende tropper, tanks og hvad man ellers ville fremvise af militær isenkram. Paraden spillede en stor rolle i propagandaen. Man forsøgte at demonstrere den kommunistiske overlegenhed. Paradoksalt nok ofte med en udbredt påstand om at man arbejdede på fred.
Efter den katastrofale begyndelse på invasionen af Ukraine leder Putin efter succeser. Der er mange spekulationer om hvordan situationen tolkes i Moskva, men meget lidt indsigt i hvad der reelt foregår. Putin har dog sikret sig ved at gøre det meste af centraladministrationens overlevelse betinget af hans egen. Men den militære fremvisning af nyt isenkram og potentielle dommedagstrusler skal skræmme vesten fra at gå videre med den omfangsrige støtte til den ukrainske modstand, især når det kommer til de massive våbenleverancer. Derfor ventes dagen i spænding rundt omkring i vesten. For hvad vil budskabet fra det russiske regime være?
