3-dobbelt blueskoncert i Tøjhuset – og så lige en fredagsjam!

Fredag, den 3. november er der lagt op til en helt enestående bluesaften i Tøjhuset En fantastisk aften med levende musik fra hjertet. Oplev Michelle Birkballe solo og kom helt tæt på den hæse sangerinde, efterfulgt af Holtsø Wittrock der har taget den amerikanske trommeslager John Chipman med. De vil sammen spille numre fra det kommende album, samt det bedste fra de gamle.

Og det 3. navn denne aften er Bechmann Sidenius med Eva Skipper på bas. Her vil blive spillet blues fortolkninger med et nyt snit og en ægthed, der peger i retning af højt til loftet, masser af “texas space” og en kærlig, men rå energi.

Hele aftenen bliver rundet af med en fælles optræden af hele holdet.

Michelle Birkballe:

Den jyske, hæse sangerinde, som både kan synge følsomme ballader og give den som rå, hæsblæsende rock-sangerinde. Hun startede som værts-hus musiker, og sidenhen har hun været fast inventar på de danske scener rundt i landet samt udgivet 5 albums – både på dansk og på engelsk. Man kender Michelle på sine sjove anekdoter – og så dén der helt specielle hæse, sødmefyldte stemme og musikken der præger præg af hun helt klart er en rock and roller af den gamle skole. Men ikke mindst hendes sange, som ofte er så hudløst ærlige og går lige i hjertet på publikum. Hendes egne tekster krydres med favoritter fra blues-rock-kataloget i helt personlig fortolkning.

Holtsø, Wittrock og Chipman

Jes Holtsø og Morten Wittrock skal i gang med deres fjerde album. De har vendt blikket mod USA, og har inviteret årets trommeslager i Austin, John Chipman til Danmark. John har bl.a. spillet med The Band of Heathens, Marcia Ball og Delbert McClinton. Her vil de spille numre fra det kommende album, samt det bedste fra de gamle.

Bechmann Sidenius

Vandkants blues og det sidste af støvet fra et øde sumpområde er nogle af de betegnelser og tanker, der melder sig, når man skal beskrive “Bechmann Sidenius”. Blues fortolkninger med et nyt snit og en ægthed, der peger i retning af højt til loftet, masser af “texas space” og en kærlig, men rå energy. Inspirationen er klart at spore i retningen af den amerikanske Doyle Bramhall og lige ligeledes Gary Clark Jr. “Bechmann Sidenius” er en konstellation som er præget af skiftende stemninger, der strækker sig fra et sfærisk drømmende univers til rå vandkants blues.

 

Fredagsjam med Morten Wittrock, Janus Bechmann og Morten Sidenius

Samme fredag eftermiddag er der gratis adgang til fredagsjam med 3 af musikerne til aftenens koncert. De 3 spiller en time, hvorefter scenen er åben for alle, der har lyst til at jamme.

Billetter til aftenens 3-dobbelte koncert, der starter kl. 21,  købes på tojhuset.dk.