Selvom boligudbuddet er historisk lavt, stiger det hurtigt på grund af inflationen, og det skaber utryghed og opbremsning på boligmarkedet. At sænke energiafgifterne, som flere partier bebuder de vil efter et valg, kan være med til at bremse afmatningen og fastholde den økonomiske aktivitet, som er afledt af boligmarkedet.
Selvom der de seneste tre måneder er kommet 9.000 flere boliger til salg hos landets ejendomsmæglere, er udbuddet stadig lige så lavt som i juni 2006, hvor det lå på 38.470 boliger, fordelt mellem parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Ved udgangen af juli i år lå boligudbuddet således på 38.188, viser tal fra Finans Danmarks udbudsstatistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
Stigningen mærkes tydeligt hos Estates ca. hundrede mæglerforretninger. Og der er enighed om, at den aktuelle inflation er med til at skabe tvivl og usikkerhed.
– Den seneste udvikling er en klassisk kombination af, at antallet af nye boliger til salg stiger, samtidig med at køberne virker mere påholdende. Derfor er udbuddet steget eksplosivt på kort tid. Årsagen skal uden tvivl findes i den voldsomme inflation, som naturligt påvirker adfærden på boligmarkedet. Er det en god ide at handle bolig nu, spørger mange selv, siger Thomas Hovgaard.
Flere beregninger viser, at en gennemsnitsfamilie skal betale ca. 5.000 kroner mere om måneden med det nuværende inflationsniveau, og det vil ifølge Thomas Hovgaard få mange til at sætte deres boligplaner på standby.
– Især energiudgifterne, som lige nu ser ud til at stikke helt af, er selvfølgelig med til skabe utryghed. Og har du fx fundet drømmeboligen, og opvarmes den med naturgas, må det give panderynker og i mange tilfælde få folk til at trække i nødbremsen, siger Thomas Hovgaard.
Han håber, at det kommende folketingsvalg vil skabe hurtig klarhed om niveauet for energiafgifterne.
– Vi hører fra flere partier, under den nuværende valgkamp, at de er parate til at sænke energiafgifter i et omfang, så det vil gøre en forskel, såfremt de kommer til magten. Bliver disse løfter indfriet, kan det få stor betydning for boligmarkedet, og dermed også for dansk økonomi. For et stærkt og dynamisk boligmarked genererer betydelig økonomisk aktivitet og omsætning i danske virksomheder, så forbliver energiafgifter på det nuværende niveau, kan det komme til at koste statskassen dyrt på trods af provenuet fra afgifterne, siger Thomas Hovgaard.
Peter Møller: Bankerne må bløde op
Ejendomsmægler i Fredericia, Peter Møller fra Estate Peter Møller, ser mange af samme tendenser fra tidligere kriser, men han slår fast, at renten er historisk lav, hvorfor bankerne skal være med til at holde hjulene i gang i stedet for at bremse et helt marked.
– Overordnet set må vi forholde os til, at ejendomsmarkedet er ændret markant på kort tid. Markedet er absolut mindre aktivt end for bare få måneder siden. Det gælder hele vejen rundt i 7000 Fredericia, der er ingen, der er i nærheden af de samme salgstal som juni, juli og august sidste år, siger Peter Møller.
I en lang periode efterlyste mæglerne flere boliger på markedet, og de kommer nu, men de handles ikke så hurtigt som før.
– Udbuddet er svagt stigende, der kommer lidt mere til salg, og heriblandt mange fremragende huse. Vi kan godt undre os over, at der ikke kommer så mange og ser dem som før, men igen, så er vi ramt af den totale afmatning og den negative holdning til hussalg som bankerne lægger for dagen. Det eneste bankerne kan sige er: “Nej, lad vær, det bliver for dyrt, det bliver ditten og datten”. Renterne og inflationen stiger, det er jo sådan, det er. Udgifterne til energi stiger og det er dyrere at gå over at handle i Brugsen, så der ikke meget positivt på boligmarkedet i disse dage, siger Peter Møller.
Han mener dog, at det vender igen.
– Nu skal vi først vænne os til tingenes tilstand. Det er det første, det handler om. Vi må agere ud fra, hvordan markedet er. Da coronaen kom i 2020, stod bankfolk også og talte om, at nu ville huspriserne falde med op til 15 procent. Alt var dødt i en måned, men så begyndte folk at sige; “Det kan vi ikke lade os bremse af, vi skal jo flytte fra et lille hus til et større, vi skal jo have noget andet at bo i og omvendt”. Det er måske ikke den samme trend, vi ser nu, men det med at medier og banker i en god skøn forening kan snakke et område fuldstændig dødt, er præmisserne, vi har, siger Møller og uddyber:
– Det er fair nok, at vi har stigende udgifter. Det er svært at gøre noget ved, men når man fik lavet en beregning for otte måneder siden og kunne købe et hus til 2,2 millioner, så hedder den måske 1,8 million i dag. Det betyder reelt set, at der er nogle mennesker, der tidligere kunne købe til 2,2, men rykker ned nu. Problemet er bare ofte, at så siger bankfolkene, at hvis du venter et år og huspriserne falder 10-15 procent, så kan du få det meget billigere. Det er ikke fair, at en bankmand skal sige, hvad han tror. Jeg kan jo bare sige, at jeg tror, at det stiger med 15 procent. Det er noget, vi kan tro. Det kan godt være, at udgangspunktet for bankmanden er, at når renten stiger, så skal det blive billigere. Det argument er fair nok, men hvad med dengang, hvor renten faldt, der blev huspriserne ikke ved med at stige henover de seneste 15 år.
Peter Møller mener samtidig, at de historisk lave renter, man har set siden år 2000 ikke er udgangspunktet for en billigrente. Før år 2000 var en rente på 12 billigt. Det har man glemt, mener han.
– Bankerne skal stikke piben ind. De glemmer også, at de har sælgere. Et boligmarked skal ikke snakkes dødt. Det er helt fair, kan jeg sige som gammel bankmand, at dem der køber husene skal have råd til det, fordi der er ikke noget værre end at købe noget for dyrt, hvor man ikke har råd til at bo i det. Det er helt fair, bestemt. Det er dog ikke det første, man skal have at vide, når man kommer i banken. Det skal de lade være med at sige. 4 procent er måske for dyrt i forhold til 0,5 procent, men det er stadig meget lavt. Vi er ikke alle født i år 2000 og senere. Vi er nogen, der kan huske, at renten hed 12 procent, og det var megabilligt, da den faldt til 7 procent. Vi tænkte; “hold kæft, det er billigt.”
Økonomien bliver stabil igen
– Det er meget simpelt, når inflationen stiger, får man styr på den ved at hæve renten. Når man så har styr på inflationen, så kører vi igen. Tingene hænger sammen. Det går op og ned, sådan er det, men panikken skal ikke brede sig. Det værste er jo, og det er ikke fordi, jeg sælger huse, at jeg siger det, men vi må forholde os til, at hvis boligmarkedet har det godt og fornuftigt, så er det også et udtryk for, at samfundet er fornuftigt og godt. Det er aldrig set, at samfundet er kørt derudad, og boligmarkedet er af helvede til. Det er en parallel til samfundet. Vi skal have gang i samfundet, og dermed også boligmarkedet. Det skal ikke snakkes ihjel af nogen, der tror på noget. Det kan de gå i kirke om søndagen for, siger Peter Møller og slutter meget ærligt:
– Man skal ikke spå med en glaskugle og se ind i fremtiden, og tro, at man har styr på det, for det har man ikke. Nuet er det vilkår, vi alle har at arbejde med. Lige nu venter en vinter med stigende energipriser, hvilket giver spekulationer, som eksempelvis dem, der har pillefyr, hvor pillerne er steget afsindigt meget. Det er da forfærdeligt for de mennesker, eller folk der har el-varme, der ser på elpriserne. Det er sådan noget, politikerne skal have styr på, og her kan de starte med de vanvittige afgifter, de har. Tænk sig, hvordan samfundet tjener styrtende med penge på de vanvittige afgifter og priser. Så for samfundet er det megafedt, når elpriserne stiger, isoleret set, men når samfundet så samtidig giver penge tilbage i form af varmechecks på 6000 kroner til folk, der fortjener det og dem, der ikke gør, det er sindssygt. Så var det bedre at sætte priserne ned og lave loft på afgifterne.
