Lørdag d. 17. april ruller mere end 30 biler ind på gågaden i Fredericia. Høre dem kan man næppe, for det er udelukkende el- og hybridbiler der er en del af udstillingen. Bag udstillingen står Jutlander Bank, der har samlet alle byens nyvognsforhandlere om det her grønne biltræf i Fredericia.

– På lørdag har vi arrangeret solskin – og så kommer der over 30 el- og hybridbiler. Vi har valgt at lave vores egen lille biludstilling, Danmarks største vil jeg næsten vove at påstå indenfor el- og hybridbiler. Det bliver op igennem Danmarksgade og ned gennem Vendersgade. Så der bliver biler for alle mennesker i alle prislejer, fortæller afdelingsdirektør i Jutlander Bank, Christian Jungmark.

Hvorfor arrangerer en bankdirektør et biltræf? Svaret er simpelt: Fordi han elsker biler.

– Jeg har altid været bidt af en gal bil. Det her er næste skridt inden for bilverdenen og den udvikling der sker. Jeg synes bare det kunne være rigtig sjovt. Så kommer vi tæt på og kan se, hvad det er for noget det her el- og hybrid, så vi ikke kun skal læse om det på nettet. Her kan man både se og røre ved det, forklarer Jungmark.

Det er ikke kun topmoderne biler der er en del af udstillingen. En af de første elbiler på verdensmarkedet, en Detroit Electric fra 1913 bliver det historiske element i den store biludstilling.

– Helt fantastisk, så har vi fået muligheden for at udstille det mange nok vil kalde en “Bedstemor And bil”. Jeg vil vove den påstand, at det er verdens første elbil. Det er den bil, som Henry Ford lavede til hans kone, fordi hun ikke ville stå med håndsving ude foran. Hun ville simpelthen elbil. Det lavede han. Så vi har fået en bil udstillet, en Detroit Electric fra 1913. Den kommer til at stå lige ude foran banken. Det er virkelig et scoop. Det er fantastisk at se det spænd der er sket fra dengang i 1913 til nu. Den kan faktisk køre 300 kilometer på én opladning, fortæller Christian Jungmark.

Med så mange biler repræsenteret er det let at blive fristet. Men den fristelse har Christian Jungmark også en løsning til. I Jutlander Bank vil de nemlig gerne tage ansvar for den grønne omstilling – og derfor har de særligt favorable vilkår til el- og hybridbiler.

– Det er sådan at vi også vil tage vores del af ansvaret for at hjælpe miljøet bedre på vej. Det vil også sige, at jo flere el- eller hybridbiler vi kan få ud og erstatte de traditionelle biler, jo bedre. Her kan vi være med. Vi har valgt at lave bilfinansiering med en rente på kun 1,45% helt op til 100% finansiering. Det gør, at vi også vil gøre vores til at folk kan komme tættere på den bildrøm de måske har gået med i noget tid, forklarer Afdelingsdirektør i Jutlander Bank, Christian Jungmark.

Med sig til udstillingen har han samlet byens forhandlere, en svær opgave på papiret – men der har været stor velvilje.

– Det var meningen at vi skulle have gjort det i efteråret, men Mette Frederiksen lukkede landet ned, så det måtte udskydes. Men alle de lokale forhandlere var klar igen. Med mere end 30 biler på udstillingspladsen, så er vi fuldstændigt lokalt repræsenteret ved alle de lokale nyvognsforhandlere der har valgt modeller inden for det segment.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer