Det er arbejdernes internationale kampdag. En dag, der historisk har markeret de lyse tider, og hvor mange lønmodtagere fik en fortjent pause, mens de politiske agitatorer fik mulighed for at pudse deres glorier.

Fagbevægelsen i Danmark har gennem det 20. århundrede stået bag en af de mest markante samfundsomvæltninger i civilisationens historie, på dansk jord. Det har betydet velfærd, udryddelse af fattigdom, indførelse af borgerrettigheder, mere fritid og fokus på den individuelle lykke. Men det er mange årtier siden. I dag er fagbevægelsen og specielt socialdemokratiet meget langt fra fortidens partifæller.

Fredericia er en socialdemokratisk by. Ved sidste byrådsvalg tømte Jacob Bjerregaard hele pokerbordet, og han slæbte personligt mange af de nuværende socialdemokrater ind i byrådet. Det kan man se på deres personlige stemmetal. Pudsigt nok var Bjerregaard den mest blå socialdemokrat, der er set i Danmark i meget lang tid. Men han formåede at forene mange interesser, og så længe det gik godt, lod folk til at være ganske tilfredse.

Det gjorde det så indtil januar 2020, hvor Fredericia Teater sendte en kæmpe regning til kreditorer, borgere og billetkunder. I december 2020 trådte Jacob Bjerregaard tilbage, og de resterende 12 socialdemokrater bestilte tid ved håndvasken, samtidig med at de indøvede den samme sætning, så de kunne gentage den til bevidstløshed:

– Vi kendte ikke noget til noget!

Nej, de har intet set. Intet hørt. Intet gjort. Bag parolerne har ligget en forhåbning om at hele balladen ville gå i glemmebogen, og hvorfor skulle den ikke også det. Socialdemokratiet i Fredericia har praktisk talt begravet sig under siddepladserne i byrådssalen, under hele skandalen. Først den 12. marts dukkede de op for en kort bemærkning, da man efter et pressemøde havde bekendt synderne og tildelt hele skylden, uden undtagelse, helt og aldeles, og kun, til Jacob Bjerregaard og en lille gruppe medarbejdere. Og det man nu havde at sige var:

– Vi kendte ikke noget til noget!

(Det var kun nogle få folk)

Og skal vi så se at komme videre, lod man forstå.

Men svaret fra borgerne i Fredericia er måske ikke det, som socialdemokraterne håber på. Forleden udtalte borgmester Steen Wrist at han og socialdemokraterne jo var blevet valgt. Derfor skulle man forstå at der ikke var noget socialdemokratisk monopol. Samtidig var det jo et enigt byråd, der havde stået for politikken i Fredericia, forklarede han.

Men der er en række indlysende pointer, som Wrist ikke har taget med i sine betragtninger. Den mest indlysende er, at der jo er valg hvert fjerde år. Så det er slet ikke sikkert, at man kan få lov til at blive siddende. Samtidig er det nærliggende at tænke, at en pæn del af vælgerne føler sig ført bag lyset af de afsløringer, der har fyldt medierne om Fredericia. Det er ihvertfald ikke kønt, for Socialdemokratiet. Dernæst kan borgmesteren have ret i, at det er et enigt byråd. Men han glemmer at byrådet er blevet svindlet.

Mange af de politikere der har siddet med om bordet, har offentligt forklaret, at de ikke fik de rigtige eller nødvendige informationer, før de skulle træffe beslutninger.

Hvordan vil man bortforklare det?

– Vi kendte ikke noget til noget!

Men sandheden er at socialdemokraterne ikke har taget et kollektivt ansvar for hele borgmestersagen, men istedet for forsøger at skyde skylden på alle andre end dem selv. Det var Jacob. Det var kommunaldirektøren. Det var økonomichefen. Og så videre. Selv havde de ikke noget medansvar. Nej, de var ofre, skal man forstå. Altså på lige fod med de øvrige medlemmer af byrådet, fra de andre partier, der stort set kun er med i beslutningerne, fordi Bjerregaard efter valget i 2017 gjorde det til en genistreg at få enhver politiker til at stille sig op foran målet og spille forsvar.

Lad os dog sige det som det er: Socialdemokraterne i Fredericia har absolut flertal. De bestemmer. Enhver anden påstand er spil for galleriet. Borgmesteren har ret i, at de har et mandat til det, for sådan gik valget i 2017. Men nu er det tid til at evaluere på, hvordan man har forvaltet det store mandat man fik.

Her er det så, at det går galt.

Vi ser en kultur, hvor man ikke tåler dårlig omtale. Vi ser en holdning, hvor man skyder efter budbringerne, og samtidig bruger forvaltningen som om det er et partikontor. Helt specifikt så arbejder kommunens kommunikationsafdeling hovedsageligt for at fremstille borgmesteren og hans hold i det mest rosenrøde lys, man nu ellers kan.

I forrige uge meldte dette medie fra overfor forvaltningen. Vi ønsker ikke at deltage i forestillingen, men vil hellere kaste vores energi i at få svar på de mange spørgsmål, der forbliver ubesvarede, på trods af mange forsøg på at få informationer om borgmestersagen og spillet omkring den. Vores indsats for at nå frem til svar på de store spørgsmål, herunder hvorfor, hvordan, hvornår og hvem, tager man meget personligt i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Men det handler slet ikke om partifarve. Vi gør præcis det, som Socialdemokratiet ville kræve af os, hvis det var Venstre eller Konservative, der havde absolut flertal i Fredericia Kommune. Vi stiller nemlig kritiske spørgsmål.

Det varer ikke længe før denne avis vil udkomme til samtlige Fredericianere, ganske gratis, hver uge, på tryk. Det er vores dedikerede målsætning, at vi skal være et alternativ til skønmalerierne af hvorledes alt, altid, går godt. Istedet for vil vi være relevante, vedkommende og samtidig bringe nogle nye perspektiver, der sætter området ind i en større sammenhæng.

Det er pudsigt, hvorledes Fredericia i dag bliver ledet af en gruppe embedsfolk, der har arbejdet sammen i Odense Kommune, indtil de med lynets hast kom til Fredericia for at placere sig på topposterne og smide nøglerne til rådhuset i lommen. Ligeså pudsigt er det, hvorledes Steen Wrist i januar har erklæret sig selv for forvaltningens mand og ikke borgernes. Fredericia har brug for en stærk borgmester, der kan lede byen ud af den mest alvorlige krise byen har haft. Det er især en tillidskrise til forvaltningen, men også en kæmpe falliterklæring til det lokale selvstyre og det absolutte flertal til et enkelt parti. Her skal vi minde om, hvad man selv har fortalt i offentligheden om skandalernes alvor, så vi ikke behøver forklare, hvor det kommer fra.

Det er muligt at socialdemokraterne ikke kendte til noget.

Men deres allerstørste problem er, at det burde de have gjort.

Vi ønsker alle en god første maj.

4.3 3 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Erik Bo Rasmussen
Erik Bo Rasmussen
17:12 - 1. maj 2021 17:12

Fantastisk artikel . Tak for den . Tror , at Fredericia Dagblad er en del af den socialdemokratiske fætter – kusine fest .
For resten HVOR er Jacob Bjerregaard ? Er konen flyttet ? Det siger bysladderen ??Har det betydning , ja i betragtning af , at politiet undersøger om , der er / har været for tæt et forhold til AZB .

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
17:42 - 1. maj 2021 17:42

Jeg tror, at du skal omskrive din opfattelse. For mig ser det ud til, at vi betaler en masse Prügelknaben for at socialdemokraterne kan beholde skindet på næsen. Jeg tvivler mere og mere på, at opsigelserne har været korrekte.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
17:27 - 1. maj 2021 17:27

En enorm artikel. Nu må øjnene da snart komme op. Det er i hvert fald en øjenåbner af karat.
Pressen har svigtet igennem de sidste mange år. Det er først nu, at analysen er ved at komme frem. Tak!

Karen Møberg
Karen Møberg
20:31 - 1. maj 2021 20:31

Artiklen Det socialdemokratiske hukommelsestab rammer plet. Man kan håbe, at fredericianerne læser den og tænker sig godt om, hvor de næste gang sætter deres kryds. Det er ikke et ukendt fænomen, når socialdemokraterne skubber ansvaret fra sig, det er set tidligere, men at ingen af byrådsmedlemmerne har gennemskuet den afgående Borgmesters ageren er usandsynligt, problemet har snarre været, at man blev banket på plads, hvis man ikke havde samme mening som ham, eller man fik frataget alle sine udvalgsposter, og det ville jo være ærgelig at miste en indtægt, så hellere tie og rette ind for derefter at hoppe på vognen. Igen oplever man en lukkethed omkring byens skandaler, mon noget ikke tåler at se dagens lys, så det blot bliver fejet ind under gulvtæppet.

Bjørn Medom Nielsen
Bjørn Medom Nielsen (@bjoernmedomnielsen)
21:30 - 1. maj 2021 21:30

Det handler om forførelse – og forførelse er svær at erkende for den forførte.

Relationen til den forførende vil enhver erkende og fremhæve; men selve forførelsen vil afsløre egen svaghed, og vil derfor blive nedtonet!

Fakta er at Bjerregard forførte et byråd, en byrådsgruppe og en gruppeledelse. Han forførte en organisationsledelse, en organisation og dens medlemmer. Han forførte et borgerskab i byen og en kommunal organisation. Mest af alt, så forførte han ca. 10.000 vælgere ved seneste byrådsvalg.

John Skov
John Skov
23:15 - 1. maj 2021 23:15

Og det betyder vel så i din optik, at de øvrige socialdemokrater og resten af byrådet, med baggrund i, at være forført, skal kunne fortsætte, som om intet er sket?

Bjørn Medom Nielsen
Bjørn Medom Nielsen (@bjoernmedomnielsen)
08:24 - 2. maj 2021 08:24
Svar til  John Skov

Nej!

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
06:36 - 2. maj 2021 06:36

Det er da en afsløring, der vil noget! Voksne mennesker, der sidder i en kommunalbestyrelse og lader sig forføre, er ikke værdige til at representere befolkningen. De sidder der netop fo ikke at blive forført!

Sidst redigeret 5 dage siden af Jens Jørn Pedersen
Bjørn Medom Nielsen
Bjørn Medom Nielsen (@bjoernmedomnielsen)
08:25 - 2. maj 2021 08:25

Det er ikke en afsløring – det er en konstatering!

J J Pedersen
J J Pedersen
08:30 - 2. maj 2021 08:30

Ja for dig er det en konstatering, men for andre er det formentlig en afsløring? Men du ved godt, at det har vidtrækkende følger?

Kenneth Jensen
Kenneth Jensen
09:21 - 2. maj 2021 09:21

Bjørn Medom Nielsen

Har du ikke selv svigtet ?

Bjørn Medom Nielsen
Bjørn Medom Nielsen (@bjoernmedomnielsen)
10:05 - 2. maj 2021 10:05
Svar til  Kenneth Jensen

Nej!

Poul Rand
Poul Rand
09:26 - 2. maj 2021 09:26

De siddende byrødder er bare ikke opgaven voksen. De har pligt til at stille spørgsmålstegn i og ved debatter og beslutninger. Alt ser ud til at være vedtaget i enighed eller tæt derpå. derfor skal de alle skiftes. De forskellige vælgerforeninger bør have andre kandidater at sætte i stedet. De nuværende står i kø til genvalg, vel bare for magtens skyld.

Poul Rand
Poul Rand
09:29 - 2. maj 2021 09:29

Et fornuftigt skriv Andreas.