Man ser i disse dage, at Socialdemokraterne sælger sig med indbegrebet ”lederskab”

Men hvis vi ser på de sidste 4 år, og ser lidt på forvaltningerne, ja i sommer stod der lige pludselig en del mennesker uden rengøringshjælp..

Hvis vi ser på Kommunens berømte jobcenter, hvor den ene skandale efter den anden dukker op, ja sidst har vi set, at Kommunen har sat udviklingshæmmede på kontanthjælp.

Vi har set mange sager, f.eks. :

– 5 stikprøver 5 fejl

– praktikordning der var løbet helt af sporet
– Jobcentret fik i 2015 en placering som 5 dårligste jobcenter
– Jobcentret har også en kåring, som et af de jobcentret der taber flest sager ved ankestyrelsen
– så havde vi antal mennesker i Fredericia der er tilkendt førtidspension efter ressourceforløb nemlig ca 19 pct, mens Kolding lå noget med 300 pct over Fredericia, og Vejle og Middelfart lå noget med 200 pct over Fredericia.

Alt det her gør, at man ligesom spørger sig selv, jamen hvad mener Socialdemokraterne med lederskab ?

Nu hørte man den anden aften Hr. Bjerregaard  fortælle, at Fredericia havde været hårdere ramt af finanskrisen, jeg går stærkt ud fra at Bjerregaard så anerkender, at det er de ledige der har været hårdt ramt ?

ja jo, det er jo snart 10 år siden, men ok, at Socialdemokraterne vil argumentere sådan, men Socialdemokraterne lægger så endnu mere pres på selv vedrørende spørgsmålet om hvad de mener med lederskab ?

Hvorfor har Socialdemokraterne og SF så ladet jobcentret sejle de sidste 4 år ? med den ene skandale sag efter den anden ? Det er det S og SF har tilbudt de ledige og syge, efter en finanskrise som ramte Fredericia hårdt.

Er det lederskab ?

Der bliver et kæmpe arbejde med at genoprette tilliden til jobcentret, det gælder både fra borgerne og virksomhederne i Fredericia, og ikke mindst de ansatte, som må føle sig svigtet af det politiske system.

Kenneth Jensen