Valget nærmer sig, og det er ikke gået ubemærket hen med den røde farve især i byens aviser og på nettet. Man får den opfattelse, at medierne i Fredericia kun har fokus på Socialdemokratiet, men belønningen for det er sikkert godt betalt. Når man læser artiklen i Fredericia Dagblad lørdag d. 4. nov. om uro i DF’s bagland, så skinner det tydeligt igennem, hvad Dagbladet ønsker at vælge fra i artiklen, selvom de har fået tilsendt alt, hvad der ligger i den sag, og det er jo rigtig ærgeligt, at borgerne ikke må blive bekendt med det råddenskab, som findes i partierne blot fordi politikerne det drejer sig om, netop sidder i Byrådet og Folketinget.

Det er ufattelig, at politikere som har siddet de sidste fire år eller mere i Fredericia Byråd, Regionen og/eller Folketinget ikke har spor skam i livet over at stille op igen, når man ser, hvad de har formået at udrette. Alligevel mener mange af dem, at man sagtens kan sidde i flere udvalg i Byrådet, Regionen og/eller Folketinget, men grådighed blandt politikere har selvfølgelig ingen grænser heller ikke i Fredericia.

Mange nye kandidater lover guld og grønne skove, hvis de blive valgt ind, men når man går dem på klingen, handler det jo i bund og grund kun for egen vindings skyld, for sjældent ser man deres mærkesager bliver indfriet, hvilket man i Fredericia i konstitueringsaftalen har løst på den måde, at konstitueringspartierne forpligter sig til at stemme for alle Borgmesterens indstillinger om konstituering, altså en form for diktatur.

Selv lige før valget kan man læse opgør i partier om at få magten, hvis man ikke kan blive enige i partigrupperne, hvordan kan man så føre seriøst politik og få sine mærkesager bragt til handling. Tror politikerne ikke at befolkningen forventer mere end på børnehaveniveau?

Man må håbe, at der kommer en betydelig udskiftning i Fredericia Byråd, så der kan blive gjort op med en dårlig arbejdskultur på Rådhuset især de forvaltninger på de sociale områder og Jobcenteret. Der skal langt mere fokus i Fredericia på de svageste i samfundet, men det skulle jo også være muligt, når der er solgt jord for 60 mill.

Håber, at borgerne tænker sig rigtig godt om, når krydset skal sættes, hvis ikke Fredericia fortsat skal have en plads i de dårlige statistikker med en Borgmester, der kun er på plads, når der skal klippes røde snore.

Karen Møberg

Blåhøj 12

Fredericia