Kulturminister Joy Mogensen skriver på Facebook, at hun har meddelt statsministeren, at hun gerne vil forlade ministerposten.

– Det har været den største ære at have haft Statsministerens tillid i tykt og tyndt. Der er ikke noget mere meningsfyldt end at få lov at tjene vores land i en socialdemokratisk regering. Det har været den største og vigtigste opgave at få Danmark igennem Corona-pandemien, og det har bestemt ikke været let. Men i sidste ende var det godt, at det var Mette Frederiksen og et socialdemokratisk hold, der stod der, da den sværeste tid kom, skriver hun.

-Efter 16 år som folkevalgt og 10 år i spidsen for en politisk styret organisation mener jeg, at jeg kan sige, at jeg har aftjent min ’værnepligt’. Min taknemmelighed overfor og lyst til at bidrage til det velfærdssamfund, der har givet så utrolig mange af os mange flere muligheder end vi ville have fået noget andet sted i verden, vil derimod vare for evigt, lyder det fra Mogensen.

Skriv en kommentar