54 ud af i alt 95 relevante kommuner har oplyst, de er begyndt på at risikovurdere de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, der skal sikre, at drikkevandet ikke bliver forurenet med sprøjtemidler. Miljøminister Lea Wermelin mener, at det er altafgørende, at flere kommuner kommer i gang med arbejdet.

For at beskytte det danske drikkevand mod sprøjtemidler bedre blev det sidste år obligatorisk for de danske kommuner at gennemgå de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO’er er områder tæt på boringer, hvor der kan være behov for at beskytte det grundvand, der pumpes op i boringen, mod pesticider og nitrat.

Kommunerne har frem til udgangen af 2022 til at sikre den nødvendige beskyttelse. Men allerede nu er der gjort status over det foreløbige arbejde, og den viser, at 41 kommuner endnu ikke har indrapporteret en risikovurdering af en eneste af deres BNBO’er. Risikovurderingen er det første trin i kommunernes arbejde.

Det undrer miljøminister, Lea Wermelin, at flere kommuner tilsyneladende ikke er gået i gang med arbejdet endnu, hvilket hun torsdag har bragt op med aftalekredsen bag Pesticidstrategi 2017-21. Det er aftaleparternes ønske, at kommunerne i så vidt muligt omfang skal indgå frivillige aftaler med de berørte landmænd, der modtager erstatning herfor.

“Vi skal trygt kunne drikke det vand, som kommer fra vores vandhaner. Det har vi danskere altid taget for givet, men rent drikkevand er også noget, som de næste generationer skal kunne nyde godt af. Derfor skal vi beskytte vores grundvand, og det første lovforslag, jeg fremsatte som minister, var netop det stop for brugen af sprøjtemidler tæt på drikkevandsboringerne. Men kommunerne skal i arbejdstøjet, så det rent faktisk også bliver til virkelighed,” siger miljøminister Lea Wermelin, der vil drøfte sagen med kommunerne og landbruget.

Anledning til dialog
Risikovurderingerne er første skridt i kommunernes arbejde med at sikre rent drikkevand. Det er på baggrund af dem, at de skal vurdere, om der fx er brug for en frivillig aftale med landmændene om ikke at sprøjte eller gøde i BNBO.

“Nu har vi fået den første status, og det går simpelthen for langsomt. Det har jeg tænkt mig at tage en dialog med kommunerne om, for jeg oplever, at rent drikkevand også står højt på borgmestrenes politiske dagsorden. Vi er ved at undersøge, hvorfor 41 kommuner ikke har meldt ind, at de er gået i gang med arbejdet endnu, og hvad det er udtryk for,” siger miljøminister Lea Wermelin, der også vil have kigget nærmere på noget af det data, der er kommet ind, hvor enkelte kommuner har vurderet, der ikke er et beskyttelsesbehov.

Fakta:
Kommunernes arbejde er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-21, der er indgået af S, V, DF, RV, SF, K og LA.

Med frivillige aftaler eller påbud kan kommunen sikre, at BNBO’er ikke bliver sprøjtet eller gødet. Fx kan arealerne omlægges til økologi, der kan etableres dyrkningsfrie områder eller laves skovrejsning.

Ud af de 98 danske kommunerne, har 95 af dem BNBO:

  • 10 kommuner har indrapporteret, at de har risikovurderet alle kommunens BNBO
  • 44 kommunerne har indrapporteret, at de har risikovurderet minimum 1 BNBO
  • 41 kommunerne har ikke indrapporteret.

Der findes:

4.790 BNBO på landsplan.

1.925 BNBO er risikovurderet

2.858 BNBO er ikke risikovurderet

Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Brian Magnussen
Brian Magnussen
26 dage siden

Det bliver samlet 95 kommuner der har brug for en indsats, Vil det skabe 95 Danske arbejdspladser ? Eller finder de nogle billigere slaver et andet sted ?

Jesper
Jesper
26 dage siden

Det bliver selvfølgelig en etableret politiker…. Så er der endnu et vederlag at dele ud af til en ven.
Der skal jo nok også snart udnævnes en kantineordfører i samtlige partier i Folketinget og byråd, så de kan få aftalt om der skal gulerodspølse eller selleribøf på bordet om torsdagen