MG&BK United tilbyder fodbold og socialt samvær for børn og unge, der af den ene eller anden årsag – evt. en fysisk eller psykisk funktions nedsættelse – søger en klub, der tager hensyn. Vi har pt. 3 hold: Et børnehold for børn i alderen 5-10 år samt unge spillere, der aldrig tidligere har spillet fodbold, hold D, der består af både nye og erfarne spillere i alderen 15-28 år. Hold B: Ungdomsholdet med mange erfarne og dygtige spillere i alderen 16-26 år. Vi har fortrinsvis spillere fra Middelfart – men også fra Fredericia og andre fynske kommuner.

ÅBENT HUS PROGRAMMET:

kl. 16-17: kom og mød spillere og trænere for børneholdet og hold D. Har du lyst til at træne med, så kom omklædt.

kl. 17-18: kom og mød hold B på og udenfor banen.

Inden vi slutter bydes der på en sodavand eller en STATE-vand (16 år+).

Adresse: MG&BK, Færøvej 54, 5500 Middelfart

GOAL STATION

I anledningen af Åbent Hus-arrangementet, får MG&BK United stillet en Goal Station op. Her kan man som spiller/besøgende øve eller teste egne tekniske færdigheder. Hold B, der er medarrangør af Åbent Hus dagen, sørger for – sammen med en træner, at interesserede (dagens målgruppe) på skift får mulighed for at prøve den sjove og udfordrende bane.

NYE BOLDE – FRA ‘AMBASSADØREN’

MG&BK United er så heldige at have en rigtig god ven og ambassadør i Landsholdsspiller Christian Eriksen, der begyndte egen fodboldkarrieren i MG&BK. Han har netop doneret nogle nye fodbolde til vores hold – vi satser på, at de skal testes den 18. september – sammen med dig. STATE-vand er ’landet’.

CORONA RETNINGSLINJER

Vi skal fortsat følge de retningslinjer, der er udsendt af Sundhedsmyndighederne – med hensyn til Corona virus. Det betyder, at alle, der møder frem, er raske! Arrangørerne stiller sprit til rådighed og beder alle pårørende og tilskuere holde 1 meters afstand til hinanden. Besøgende må gerne have mundbind på. Dagens øvelser vil være tilrettelagt således, at der er pæn afstand mellem spillerne.

OBS: HOLD B SØGER NY TRÆNER.

Har du tid og lyst til at træne 20 unge, friske og dygtige spillere, så hører vi meget gerne fra dig. Du er også meget velkommen til at kigge forbi til Åbent Hus-arrangementet. Hold B træner pt. en gang om ugen og deltager i 3-4 stævner om året. Er du interesseret, så kontakt Pia Becker(træner og holdleder): pbecker@outlook.dk

GRATIS PRØVETRÆNING

kan du ikke deltage den 18. september, er du velkommen til at komme og træne med et par gange for at se, om fodbold er noget for dig.

Børneholdet træner onsdag kl. 16.00 – 17.00 – vi mødes kl. 15.50 foran klubhuset.

Hold D: træner onsdag kl. 16.00 – 17.00 – og mødes også foran klubhuset kl. 15.50

Hold B: træner onsdag kl. 19.00 – 20.00 – og mødes foran klubhuset kl. 18.50.

Adresse: MG&BK, Færøvej 54 i Middelfart.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer