D. 1. april får dagplejen i Middelfart Kommune ny leder. Det er 59-årige Klavs Eg, der kommer fra en lignende stilling som leder af dagplejen i Holstebro Kommune.

Det er en erfaring leder, der inden længe skal stå i spidsen for Middelfart Kommunes dagpleje. De sidste 10 år har Klavs Eg været leder af dagplejen i Holstebro Kommune, og de seneste 3 år har han samtidig med været leder af sundhedsplejen i Holstebro. Klavs har også ledelseserfaring fra en daginstitution og et fritidshjem i Holstebro.

Klavs er i februar måned flyttet til Horsens med sin kone, Lisbeth, som er dagtilbudsleder i Horsens kommune.

Klavs ser meget frem til samarbejdet med dagplejerne og medarbejderne i administrationen:

– Det bliver en spændende opgave at se ind i dagplejeorganisationen og dens kultur. Jeg er meget optaget af kvalitet i dagtilbud, og hvordan vi, via samarbejde og konstruktive initiativer, kan skabe det bedst mulige tilbud til børn og forældre. Mit fokus vil naturligt være på kerneopgaven, hvor vi skal understøtte udviklende læringsmiljøer, som tilgodeser det enkelte barns udviklingspotentiale, siger Klavs Eg og tilføjer:

– Efter næsten 25 år i Holstebro kommune ser jeg naturligvis nysgerrigt frem til at gå på opdagelse i Middelfart kommune, som jeg kun har hørt omtalt i positive vendinger. Jeg står nu med en meget positiv oplevelse af Middelfart kommune som arbejdsplads, hvorfor jeg ser frem til samarbejdsrelationen med mine ledere, kolleger og medarbejdere”, fortæller Klavs Eg.

Chef for dagtilbud og skoler i Middelfart Kommune, Grete Berggren, ser frem til samarbejdet med Klavs Eg:

– Jeg glæder mig rigtig meget til at byde Klavs velkommen som leder af dagplejen den 1. april. Klavs er en erfaren leder, også af dagplejen, så vi ser alle frem til at få Klavs ombord, siger Grete Berggren.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer