KIF Kolding har fra sommeren 2022 skrevet en tre-årig kontrakt med Bjarke Christensen som i denne sæson spiller i Mors-Thy Håndbold.

Cheftræner Andreas Toudahl er meget tilfreds med klubbens nye venstre fløj.

– Bjarke er en kvalitetsspiller, der over de seneste sæsoner har vist højt niveau. Han er en rigtig målscorer, der har udviklet en sjælden alsidighed. Han er en god afslutter fra fløjen, en sikker straffeskytte, og hurtig i kontraspillet. Han er samtidig god i spillet “ind i banen” og en stærk forsvarsspiller, der kan dække flere positioner med stor kvalitet. Bjarke har vist stor interesse i visionerne og ambitionerne i fremtidens KIF Kolding og jeg ser meget frem til et frugtbart samarbejde, siger cheftræner Andreas Toudahl.

Bjarke Christensen er også meget glad for sin nye klub, og han ser frem til at trække KIF Kolding trøjen over hovedet

– Jeg skifter til KIF Kolding, fordi projektet omkring Kolding er rigtig attraktivt. Jeg har haft en del samtaler med Andreas Toudahl og Christian Hjermind, hvor de har bekræftet mig i, at skiftet til KIF Kolding er det rette for min karriere. Jeg har vist, at jeg trives med at have en stor rolle, være afgørende og tage ansvar. Jeg kommer til at bidrage med rutine, vildskab og forhåbentlig en masse mål, siger håndboldspilleren og slutter:

– KIF Kolding for mig, er en institution i dansk håndbold med stolte traditioner og en rigtig håndboldby med en stor opbakning. Jeg synes, at klubben hører til i toppen af dansk håndbold og den udfordring glæder jeg mig til.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer