Der var gode præstationer over hele linjen for FC Fredericia, der torsdag aften vandt 3-1 mod Fremad Amager, og en af dem, der specielt skilte sig ud, var anfører Christian Ege Nielsen.

https://www.vinmedmere.dk/

Det var en magisk aften på Monjasa Park. Tilskuerne var tryllebundet i alle 90 minutter efter en helstøbt indsats over hele linjen, hvor eneste malurt i bægret var, at Fremad Amager scorede på et tvivlsomt straffespark, men også det blev vendt til noget positivt.

FC Fredericia mandede sig op og lavede en trodsreaktion, som man kun havde turdet drømme om. Man frygtede et stormløb i slutningen af kampen fra Fremad Amagers side, men i stedet viste FC Fredericia, at de ikke var til at slå ud af kurs og lukkede kampen til 3-1 uden at komme under nævneværdigt pres.

Tilfredsheden var tydeligt at spore på stadion, hvor flere tilskuere sagde, at de ikke mindes at have set FC Fredericia levere på sådan et niveau i lang tid set over en hel kamp og det stod i stor kontrast til kampen mod Kolding i søndags.

I det opgør blev Christian Ege pillet efter 55 minutters spil, og det var noget af et særpræget syn, men det var en disposition, som Michael Hansen valgte for at ændre slagets gang. I dag var der ikke behov for det. Ege var impliceret i målet til 1-0, der blev noteret som et selvmål, og i forbindelse med 3-1 målet lagde han en skarp tværpasning til Agon Mucolli og det var kulminationen på en kamp, hvor anføreren som sædvanligt kæmpede til sidste fløjt, men også fungerede rigtig godt i pasningsspillet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Efter kampen talte vi med anfører Ege, der satte ord på præstationen.

»Det var en fed kamp med høj intensitet, hvor vi havde masser af løbevillighed. Vi var meget aggressive og meget afklaret i vores spil med bolden, og det gav os gode forudsætningen,« siger Ege.

I søndags vandt FC Fredericia 2-1 mod Kolding, men det var efter en jævn præstation. Mod Fremad Amager havde præstationen på banen fået et nøk op.

»Vi er kommet længere i processen mod den stil Michael vil. Det tager tid, men vi tog et godt skridt på vejen i dag. Der sker hele tiden ændringer i den måde vi spiller på,« siger Christian Ege.

I de seneste år har FC Fredericias trænere heddet Jesper Sørensen og Jonas Dal. Nu er Michael Hansen manden med ansvaret, men fælles for dem alle er den offensive fodbold.

»Alle tre trænere har deres måde at gøre tingene på, og selvom det er angrebsivrig stil er der nuancer i det som vi spillerne skal adoptere , og det har været ekstremt spændende fagligt. Vi kan dygtiggøre os i små detaljer,« forklarer Christian Ege.

Mod Fremad Amager fik den fuld skrue hele vejen igennem. FC Fredericia løb, løb og løb, selvom man kunne høre snakken på Monjasa Park gå på, at det ikke kunne holde kampen igennem.

»Nogen gange skal man ikke have ondt af sig selv. Selvom hovedet siger stop, så gør benene det ikke, og jeg synes, at vi får indgivet en tro på, at vi kan fortsætte presset og gejlet hinanden op at løbe meget og det var udslagsgivende,« forklarer Ege.

Hvordan har benene det lige nu?

»De er trætte, men vi skal gøre, hvad vi kan for at restituere og så står vi skarpt søndag,« slutter Christian Ege.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer