Klokken 13 i dag kørte Fredericia Avisen tilfældigvis på Snoghøj Landevej i Fredericia. Til vores store overraskelse var, der mennesker i gule veste alle steder, samt en stor kø, bedst som vi sad og tænkte, “hvad er det her dog’ så vi et IC2-tog på tværs af vejen ved motorvejsopkørsel 59. Først tænkte vi, at det må stå slemt til med sporarbejdet ved DSB, når de er begyndt at benytte landevejen, men efter at have parkeret vores bil og sprunget ud af den for at tage et par fotos, kunne vi konstatere, at den stod på en kæmpe sættevogn, der prøvede at få vendt rundt, så chaufføren kører ned ad vejen med toget.

Jeg så, at der på siden af toget var et kæmpe banner, hvor der stod EUC Lillebælt, så nysgerrig som jeg er ringede jeg til EUC, jeg fik her fat på Frank Algren Eriksen, Uddannelsesleder for Transport & Logistik ved EUC Lillebælt, han fik spørgsmålet, hvad i alverden skal et tog her på strandvejen med jeres logo på, Frank svarede, “det er et ic2-tog, vi har hentet i Randers, det skal ned til os her på EUC Lillebælt, vi skal simpelthen bruge togsættet i forbindelse med det sammenarbejde, vi har med DSB til uddannelse af medarbejdere fra DSB Vedligehold’

Jeg synes, det er fedt og meget uventet at køre i bil og lige ramme ind i en togkø, jeg så mange, der stod langs siden af vejen og rigtigt mange blinkende lygter og gule veste, det må også have været noget af en opgave at få det tog til at passe ned ad vejen med det massive vejarbejde der foregår i øjeblikket.

Tillykke til EUC Lillebælt med det flotte og kæmpestore IC2- tog, tillykke til Fredericia, der har så godt et uddannelsescenter at de kan rekvirere et helt tog for at kunne lære fra sig og uddanne til noget jeg ikke engang vidste fandtes, som uddannelse. Sidst men ikke mindst, tak for den sjove oplevelse, det var at møde et tog på strandvejen.