Hr. Skæg fra DR’s Ramasjang er kendt af børn landet over for sine shows der både indeholder uforglemmelig musik, historier fulde af sjove og lærerige forviklinger og stor publikumsinddragelse. Nu gæster han Middelfart, når Lillebælt Sport & Kultur inviterer til familieunderholdning i verdensklasse den 12. december

Sammen med sin makker Vinter tager Hr. Skæg hul på julen 2020 og inviterer publikum til at hjælpe med at løse dilemmaet omkring alle de forventninger som juleforberedelser – og især tanken om gaverne – sætter i gang. 

Med sange (kendt fra 10 års børnefjernsyn – med et juletwist) og støtte fra Danmarks klogeste publikum, lykkes det Vinter at hjælpe Hr. Skæg med at få opfyldt sit juleønske. 

»Det er en særlig tid på alle måder, men også en særlig højtid, derfor ønskede vi at gøre noget andet for vores gæster i år. Et familieshow fra den øverste hylde med en af børnenes store favoritter, Hr. Skæg blev derfor valgt. Vi håber naturligvis, at se mange glade børn, forældre og bedsteforældre til et forrygende show,« fortæller Simon B. Jørgensen fra LSOK og fortsætter:

»Vi har brug for ekstra god julestemning i Lillebæltshallerne i år! Derfor er vi stolte af at kunne lægge haller til et eventyrligt juleshow for hele familien. Vi håber, at I vil kigge forbi og hjælpe Hr. Skæg med at opfylde hans store juleønske.«

Simon B. Jørgensen fra LSOK glæder sig til at få besøg af Hr. Skæg

Praktiske oplysninger: 

Billet. En billet koster 125 kr. (ekskl. gebyr) uanset om man er et barn eller en barnlig sjæl. 

Billet inkl. drikkevarer og snacks. Undgå kø og bestil det hele samlet. For 35 kr. ekstra pr. billet får I: en kildevand eller juice, frugt, pølsehorn og slikposer. Der følger også en lille surprise med, som kan indløses til en god oplevelse for familien i vores lokale bowlingcenter, King Pin Bowl & Diner. 

Covid-19 forholdsregler: 

Vi følger alle gældende forholdsregler, så I skal bare læne jer tilbage og nyde det flotte show. Vi har sørget for god afstand og rigeligt håndsprit, så I skal bare huske mundbind (til publikum på 12 år og derover) og godt julehumør. I må selvfølgelig tage mundbind af, når I sætter jer på jeres pladser. 

Køb din billet her

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer