Cheftræner i FHK, Jesper Houmark, så et hårdtfightende fredericiansk mandskab vinde med 29-25 mod Skanderborg Håndbold. Det var holdets første sejr på hjemmebane i denne sæson.

http://adp-as.dk

Så kom den. Efter fire liganederlag i træk på hjemmebane vendte bøtten torsdag aften for FHK, der kunne fejre en sejr med 410 tilskuere i thansen ARENA.

»Det er utrolig fedt at fejre sejren på hjemmebane. Det har vi ventet på, og vi har også troet på det skulle komme – det var fedt at få hul på bylden,« siger Houmark.

Ironisk nok var FHK’s seneste sejr på hjemmebane, inden dagens kamp, mod Skanderborg d. 3. marts. Spørgsmålet er om FHK “bare” skal møde Skanderborg hver gang?

»Det er altid fedt at hive to point hjem – jeg er lige glad med hvem det er mod bare vi vinder,« siger Houmark, der sætter ord på, hvordan sejren kom i hus set fra hans vinkel:

»Vi startede fint i forsvaret og Emil Tellerup reddede 20 bolde, det gør han også pga. et forsvar, der er godt. Selvom vi i et par gange sled lidt med tingene angrebsmæssigt lukkede vi af og satte gode angreb op til sidst,« siger Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

FHK måtte sadle om med omkring 18 minutter igen, da Jesper Lindgren indkasserede sin tredje udvisning og dermed fik rødt kort, men FHK kom sig over det og endte alligevel med at vinde.

»Det er klart, at Jesper får en for at være et halvt skridt på banen, så det rigtig nok dømt og så får vi et par udvisninger i midten efterfølgende til ham og de kan forsvares,« konstaterer Houmark.

Før Jesper Houmark kom til FHK trænede han Århus’ U18-hold i flere sæsoner, og i Århus Håndbold er Erik Veje Rasmussen cheftræner, og han er kendt for prompte timeouts. Den taktik benyttede Houmark sig også af, men om inspirationen kom fra netop Erik Veje til det er lidt mere tvivlsomt.

»Det er godt spurgt, men vi havde talt om at der var uro i starten af anden halvleg og det gav også et mål, at vi gjorde det,« forklarer Houmark.

Næste gang FHK løber på banen er d. 13. november mod Lemvig-Thyborøn i thansen ARENA.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer