Virksomheden Dan-Bunkering med hovedsæde i Middelfart kunne i december 2021 afslutte et grimt kapitel i selskabets historie, da man valgte ikke at anke en byretsdom fra Retten i Odense, hvor to selskaber og en direktør blev dømt for at have solgt jetbrændstof, der blev brugt i Syrien og i strid med EU-sanktioner.

Det drejede sig om i alt cirka 172.000 ton jetbrændstof, der upåagtet af EU-forordning nr. 36/2012 af 18. januar 2012, ændret ved forordning nr. 1323/2014, var blevet solgt. Forordningen handlede om restriktive foranstaltninger på grund af krigssituationen i Syrien, hvor der rasede en borgerkrig. Men Dan-Bunkering leverede ifølge retten alligevel brændstoffet hen over 33 handler i perioden fra oktober 2015 til maj 2017. Enten med vilje eller uagtsomhed.

De dømte selskaber er en del af koncernen, Bunker Holding. Erhvervsstyrelsen rettede den 23. december 2016 skriftlig henvendelse til et af selskaberne og meddelte, at man havde modtaget en underretning om en mulig medvirken til overtrædelse af sanktionerne mod Syrien. Det ønskede man at undersøge nærmere. Samtidig bad man om svar på om Dan-Bunkering på nogen måde havde medvirket til at transportere jetbrændstof til Syrien. Den 26. januar 2017 svarede selskabet, at man ikke havde medvirket til salg, transport af jetbrændstof med videre – eller andre former for forbudte aktiviteter i forhold til Syrien.

Men domsmandsretten i Odense konkluderede noget andet den 14. december 2021. En bestyrelsesformand og en administrerende direktør fra Dan-Bunkering var begge tiltalt for forsætligt eller uagtsomt at have medvirket til de sidste otte handler med jetbrændstof, der fandt sted i perioden fra februar til maj 2017:

“Dan-Bunkering havde i alle 33 handler, med levering i det østlige Middelhav, solgt jetbrændstof til to russiske selskaber, der i hver sin periode var generalagent for den russiske flåde”, skrev Retten i Odense. Handlerne var indgået fra et filialkontor i Kaliningrad, Rusland. I nogle tilfælde var der sket en omlastning af brændstoffet ved “ship-to-ship” operationer, og på baggrund af blandt andet handelsdokumenter, mails, lossedokumenter og AIS-data fandt retten det bevist, at de russiske selskaber efter modtagelsen af jetbrændstoffet fra Dan-Bunkering “havde videreleveret jetbrændstoffet i den syriske havn Port Banias, hvorefter jetbrændstoffet var blevet anvendt af det russiske luftvåben til militære operationer i Syrien”.

På den baggrund vurderede retten, at der var tale om en overtrædelse af EU’s sanktioner. Herunder mente et flertal af domsmændene at Dan-Bunkering i alle handlerne vidste at det var sandsynligt, at jetbrændstoffet var beregnet til det russiske militær, der opererede i Syrien. Samtidig udgjorde dette en bevidst overtrædelse af EU’s sanktioner. Man lagde i den forbindelse vægt på at handlerne blev indgået på Dan-Bunkerings filialkontor i Kaliningrad, hvor det var implicit viden, at der var en russisk intervention i Syrien.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

Forud for oktober 2015 havde de to russiske selskaber ikke købt brændstof hos Dan-Bunkering i denne mængde, og de var også generalagenter for den russiske flåde, hvilket kun kunne betyde at det brændstof de købte, skulle bruges til denne. Man burde og skulle med den viden man havde, og ikke mindst henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen, havde stoppet salget til det russiske militær.

Anklagemyndigheden ønskede, at de tre tiltalte skulle idømmes en bøde på 319 millioner kroner, hvilket svarede til knap halvdelen af den omsætning, der var solgt brændstof for. Samtidig skulle et andet selskab i koncernen idømmes en bøde på 81 millioner kroner efter samme princip. Men forsvarerne nedlagde i retten påstand om, at en eventuel bøde til selskaberne kun skulle beregnes efter den fortjeneste, Dan-Bunkering koncernen havde haft på den ulovlige aktivitet, hvilket drejede sig om cirka 3 procent af omsætningen.

Ved dommen blev det bestemt at et Dan-Bunkering selskab skulle betale en bøde på 30 millioner krone, mens et andet skulle betale en bøde på 4 millioner kroner. Det endte med at være knap det dobbelte af fortjenesten i et tilfælde. Endeligt blev den administrerende direktør idømt en fængselsstraf på fire måneder, der blev gjort betinget, og man konfiskerede udbyttet af handlerne, der blev opgjort til 15,65 millioner kroner.

Efter rettens afgørelse skulle Dan-Bunkering træffe en svær beslutning. Enten accepterede man dommen, og dermed også konklusionen om de lyssky aktiviteter, eller også ankede man. Hvis man ankede til Østre Landsret, ville sagen for det første kunne trække i langdrag, ligesom den skadesvoldende omtale ville fortsætte. Dertil kunne man risikere at strafudmålingen ville blive ændret af landsretten.

Set i lyset af disse kendsgerninger, valgte man selv at sætte punktum for sagen ved at acceptere dommen fra Retten i Odense.

Borgerkrigen i Syrien har været særdeles blodig og turbulent. Forskellige fraktioner kæmper om kontrollen over landet efter, at man i 2011 så begyndelsen til en opstand mod den syriske præsident Bashar al-Assad. Indblandingen fra udlandet er kommet fra Iran, Rusland, Tyrkiet og USA. Siden 2014 har en amerikansk ledet koalition udført luftangreb og indsat specialstyrker, mens Rusland har støttet den modsatte side i borgerkrigen. På den baggrund blev fronterne trukket skarpt op, hvorfor Dan-Bunkerings salg af jetbrændstof til det russiske militær vakte opmærksomhed.

Efter dommen udtalte de dømte i sagen til Shippingwatch, at de hæftede sig ved, at de fik en langt mildere straf end anklagemyndigheden havde lagt op til. Den 29. december 2021 udsendte man så en pressemeddelelse, hvor man meddelte, at man ønskede at sætte punktum på sagen, og derfor ikke ville anke dommen. En af de mest spektakulære retssager i dansk erhvervslivs nyere historie har dermed fået sin endelige afslutning.

[bsa_pro_ad_space id=6]