Der har været godt gang i tyveri af nummerplader i Fredericia. Tre biler har fået snuppet deres plader, hvor politiet nu frygter, at de skal bruges til en eller anden form for kriminalitet. Tyverierne sket i perioden fra torsdag til lørdag.

Fra Krügersvej er AA 83 028 blevet stjålet fra en Ford Mondeo. Og på Erritsø Bygade er UZ 48 692 blevet stjålet fra en Hyundai.

– Det sidst sæt er blevet stjålet på GL. landevej fra en Ford Transit. Det drejer sig om AH 79 133, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.