Seniorforsker Annette Hoff fra den gamle by i Aarhus har i flere omgange beskæftiget sig med nydelsesmidler. Fra hendes hånd er tidligere udkommet bøger om kaffe og the, og senest en pragtbog om chokolade: Den danske Chokoladehistorie.

I foredraget kommer vi vidt omkring de mange aspekter af chokoladens historie med baggrundshistorien om kakaotræets oprindelse og senere udbredelse i Danmark.

Annette Hoff giver publikum et indblik i chokoladens indtog i hjemmene hos overklassen og senere også hos den jævne befolkning. Der fortælles om de jødiske bissekræmmere, der i ældre tid stod for handlen med chokolade, som det dokumenteres i de gamle regnskabsbøger fra godset Bistrup. På den tid var det ofte apotekere og hørkræmmere der stod for salget af chokoladen, til forskel fra i dag hvor chokolade fås i næsten enhver butik.

Heldigvis får vi også forklaringen på, hvorfor det er så sundt at spise mørk chokolade og beskriver oplevelsesøkonomien bag vore dages chokoladeproduktion. En verden hvor børneslavearbejde på afrikanske kakaoplantager forekommer side om side med arbejdet for at skabe en bæredygtig kakaoproduktion på verdensplan.

Produktionsmetoder og salgsstrategier og udviklingen af danske chokoladefabrikker fortæller Anette Hoff også om.

Til foredraget serveres selvfølgelig smagsprøve på aftenens emne sammen med aftenkaffen.

Hvornår:

Tirsdag den 2. november kl. 19-21 på Fredericia bibliotek

Billetter a 80 kr. bestilles via hjemmesiden, eller i Velkomstcentret.