Snart tænder vi julelysene igen. Endnu et år er ved at være slut. Efter en lang periode med en væsentlig, politisk dagsorden frem mod kommunalvalget den 16. november, er det slut for denne omgang. Når vi stemmer, eller for den sags skyld lader være, sker det fordi vi har et demokrati. Efter at afstemningen er slut, accepterer vi flertallets beslutning. Uanset om det så ellers sker på kun en enkelt stemmes flertal.

Det betyder også at selv det spinkleste flertal (med kun en flere end de andre), har mulighed for at gennemtrumfe deres vilje overfor mindretallet. Alene derfor er der god grund til at opretholde en høj grad af retssikkerhed. Ved at sikre nogle grundprincipper alle magthavere skal overholde, beskytter vi først og fremmest mindretal mod flertallet. Dette er en af de mest stabiliserende faktorer i et demokrati.

Desværre har vi længe set en tendens, hvor der er bred enighed blandt embedsfolk og politikere om at indskrænke retsstaten. Der er mange eksempler på dette. Embedsapparatet er hovedsagligt interesseret i at kontrollere deres indtægter og indflydelse, på deres respektive områder, mens den moderne politiker gerne vil kunne gøre karriere i magtsystemet, også efter politik. De færreste ex-politikere tager sig et ganske ordinært job.

Politik er blevet et erhverv. Og der er forbavsende nære relationer mellem politikere, embedsfolk og pressefolk. Dette er den moderne virkelighed. EkstraBladet har altid haft en evne til at opfinde de rigtig gode overskrifter og titler, og årets bedste eksempel er ingen undtagelse. Slette-Mette. Men bagved den konstante kværn af selvoptaget selvgodhed som magthaverne styrer, vokser der i disse år en gruppe af borgere frem, der har mistet tilliden til samfundet.

De tror ikke længere på staten.

Eliten har mange begreber og ord klistret på disse mennesker. Og de ynder at nedkæmpe dem med hele statens arsenal af Orwellske ord, når de ved hjælp af den digitale udvikling kan kontrollere mere end de har tid til at kontrollere. Mere vil have mere, og det gælder især for statsapparatet, der konstant er på udkig efter nye magtbeføjelser.

Hvor er den folkelige bevægelse, der begynder at kræve reduktion i magtbeføjelserne, fremfor konstante ”vi har styrket”-pakker fra politikerne og embedsfolkene? Diskussionen om hvor meget staten skal blande sig i borgernes liv, bør genetableres på samme niveau som i demokratiets spæde start, hvor de fineste borgere gik til Kongen og krævede indflydelse. Vi har skrevet det mange gange før, men det tåler gentagelse:

Vi trænger til en ny grundlov.

I den forbindelse skal vi have indført en forfatningsdomstol, og samtidig skal grundloven slå fast, at hvis den danske regering eller Folketinget overtræder internationale aftaler, vi som land har forpligtiget os til at overholde, skal der udskrives folkeafstemning. Det har eksempelvis længe været kendt, at Danmark opbevarer teledata på et ulovligt grundlag, men fordi det er belejligt for myndigheder og magthavere, gør man det alligevel. Dette er et klasseeksempel på, hvor lidt respekt mange mennesker med statsmagt har for grundlæggende, demokratiske principper.

Ja, de bryster sig af demokratiet. Pakker sig ind i flag og titler, lader sig hædre og udøver deres indflydelse. Men skåret helt ind til benet, er der mange, der slet ikke er demokrater af sind eller forstand. Specielt dem, der vitterligt tror på at målet helliger midlet. Historieundervisningen i Danmark er slået fejl, for der er alt for mange mennesker, der på trods af lange uddannelser, ender med at sidde med forvaltning og magt, uden at de forstår de vigtigste elementer af et civiliseret samfunds overlevelse:

Det er ellers lige til. Man skal ikke undertrykke eller forfølge bestemte befolkningsgrupper. Det giver nemlig bagslag. Samtidig skaber det destabilisering, aggression og manglende tillid til samfundet. Uanset om man er ramt af sygdom eller mangler et arbejde, så er systemet mest optaget af kontrollen af borgerne. Ikke reelle løsninger. Dermed forfølger man principielt de befolkningsgrupper, og ikke sjældent med moraltaler fra mennesker, der aldrig selv har haft et arbejde. Gå gerne listen over Folketingspolitikere igennem for at tjekke det selv.

Nu nærmere julen sig så. Og atter må vi konstatere, at der er mange børn, der må undvære en masse. For vi har en gruppe af mennesker, der ikke passer ind i de rammer, som eliten har skabt. Når de får børn, så fortsætter problemerne med børnene. Selvom det dybest set handler om at vi ikke har de jobs eller de muligheder, der kunne gøre forældrene velfungerende. Og det er præcis i denne voksende gruppe, at vi finder de mange mennesker, der har mistet tilliden til samfundet.

Vi trænger til at nytænke vores samfund. Vi bør finde ud af, om alle de love og regler, der er sat op, rent faktisk gør noget godt. Eller om de bare skaffer os en masse regninger. Vi har nemlig et kæmpe stort statsapparat i Danmark. Og det trænger til at blive skåret ned. For vi er kommet ind i en tidsalder, hvor de færreste kan overskue hele dette store apparat. I den sidste ende skader det demokratiet, fordi borgerne ender som foder til den store statsmaskine.

Kort sagt, så er borgerne ikke til for statens skyld:

Staten er til for borgernes skyld.

Skriv en kommentar