I bidende kulde blev Googles Datacenter i Prinsessens Kvartér indviet mandag eftermiddag, hvor Borgmester Jacob Bjerregaard (S) og Árni Jónsson, der er manager for Google i Danmark, klippede snoren og holdt åbningstaler.

Det blev ikke helt den åbning, som man havde forventet, da første spadestik til det nye datacenter blev taget for to år siden. 

»Vi er Danmarks centrum for logistik og nu også for tech. Vi har samarbejdet sammen i mange år, hvor det har været svært at holde hemmeligt, men nu står vi her og skal indvie datacenteret her. Vi har været enormt glade for samarbejdet med Google, og er glad for de mange arbejdspladser, som Google skaber,« sagde Jacob Bjerregaard og fortsatte:

»Google er gået aktivt ind i lokalsamfundet med deres minidatacenter på Fredericia Maskinmesterskole, og også med projektet med Museerne i Fredericia, hvor vi skal fortælle historien digitalt til mange borgere.«

Árni Jónsson ved indvielsen. (Foto: AVISEN)

Efter Bjerregaards tale tog Árni Jónsson ordet og sagde blandt andet:

»Vi har haft et godt samarbejde. Vi havde strategien klar, og vi ser gode muligheder i det her community. Vi vil ikke sige, hvad folk skal, men supplere hvad de er. Det her er kun begyndelse på det hele, sagde Árni Jónsson.

Efterfølgende talte vi med Jacob Bjerregaard, som blandt andet fortalte om hvordan det har været at følge byggeriet, der startede for to års tid siden, og frem til i dag, og hvad Googles Datacenter får af betydning for Fredericia som by. Se interviewet øverst i artiklen.

Der er stor sikkerhed omkring det nye, mægtige datacenter. (Foto: AVISEN)

Fakta: Nyt datacenter og grønne investeringer

  • Datacentret ved Fredericia er Googles femte i Europa.
  • Centret har kostet 4,5 mia. kroner og beskæftiget ca. 1.000 mennesker med rullende udskiftning siden 2018.
  • Ca. 150 vil være direkte beskæftiget på datacentret, mens flere hundreder andre job vil blive understøttet via underleverandører og afledte effekter.
  • Google har været CO2-neutral siden 2007 og har for nylig elimineret hele CO2-forbruget tilbage til stiftelsen i 1998.
  • Samtidig fremlagde Google en vision om at køre udelukkende på grøn energi 24 timer i døgnet.
  • Google er verdens største opkøber af vedvarende energi som havvind, landvind og solenergi blandt virksomheder.
  • I Danmark har Google investeret i fem solcelleparker med en samlet kapacitet på 160 MW. Tre bygget af Better Energy: Gimming (17 MW), Norddjurs (23 MW), Næstved (41 MW). To bygget af European Energy Morsø (25 MW) og Rødby Fjord (55 MW).
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
hans thomassen
hans thomassen
1 måned siden

ja fint og bygget primært af udenlandsk arbejdskraft.