Mille&Mikkel, en børnetøjs-butik med et hjertevarmt personale og en vision for at skabe en bedre verden, er glade for at kunne invitere indenfor i deres nye butik med spændende, brugte mærkevarer på Torvegade 14 i Fredericia, lørdag d. 1. august kl.: 9.00.

“Vi er i fuld gang med at gøre butikken klar og glæder os til at byde folk i Fredericia indenfor og glæder os over at åbne på en dag, hvor der i forvejen er en festlig stemning med musik på torvet”, smiler butikschef Pia Hofstedt.

Her handler du med hjertet på rette sted

Tanken bag den nye spændende butik er, at alle der handler der, er med til at hjælpe med at skabe nye jobs, hjælpe miljøet ved at mindske spild på tøj, og samtidig gavner sin egen private økonomi. I butikken finder vores kunder lækre kvalitetsprodukter til brugt-priser.
“Vi er meget nøjsomme med kun at have flotte og gode varer i butikken, og vi oplever derfor stor tilfredshed hos vores kunder, der vender glade tilbage”, fortæller Pia Hofstedt.

Hvordan er det startet?

Mille&Mikkel sælger mange af deres varer via Facebook. Der har indtil nu kun været butik og showroom i Kolding, hvor idéen er opstået på baggrund af tomme lokaler i en virksomhed med andre aktiviteter. Blandt disse aktiviteter er Mille&Mikkels farmors socialfaglige arbejde.

I øjeblikket arbejder ”farmor” frivilligt og det bliver butikschef Pia Hofstedt, der kommer til at stå for den daglige drift. Hun har god erfaring fra Kolding, hvor hun har været med til at starte butikken op fra bunden. Ny tilkommen er Anna Bro Schultz, der hjælper til i butikken.