Kaj Petersen var brandchef i 39,5 år, da han stoppede på brandstationen i Fredericia i 2015. Han manglede altså kun et halvt år i at nå de 40 år, men han havde det godt med at gå hjem. Fredericia Avisen bringer i den kommende tid fire artikler om den kendte brandchefs liv. I denne første artikel taler vi med ”Brand Kaj” (som han kaldes af mange), om perioden som brandchef i Nyborg Kommune, hvor han blandt andet endte i et mediestormvejr efter afbrændingen af sennepsgas fra Østersøen på Kommunekemi.

Kaj Petersen blev født i Gjern i 1947. Han er uddannet murer og bygningskonstruktør, hertil har han taget en merkonomuddannelse, samt en brandinspektøruddannelse og en civilforsvarslederuddannelse.

Tidligere beredskabschef: Kaj Petersen
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen

Kaj Petersen er blandt de brandfolk, som har gjort et pionerarbejde indenfor arbejdet med højrisikovirksomheder, både i Nyborg og Fredericia, men også i dialogen mellem borgerne og virksomhederne. Det har han høstet ros og anerkendelse for i hele landet. Han var med, da udslippet ramte kemifabrikken Kemira i Fredericia, hvilket vi vender tilbage til i de kommende artikler, imidlertid startede brandkarrieren i Nyborg tilbage i 1970’erne.

De mange udklip fra “sennepsgashistorierne”, som fyldte både lokale og nationale medier.

Danmarks yngste brandinspektør

Den 1. september 1973 brænder Hotel Hafnia i København efter, at en pyroman har sat ild til hotellet. 35 mennesker omkommer, og den hændelse ændrer for altid love og bekendtgørelser på brandområdet. I Nyborg havde man ikke nogen uddannet brandinspektør, så Kaj Petersen blev spurgt af brandkommissionen, om han vil være brandinspektør.

På daværende tidspunkt bor Kaj Petersen i et parcelhus med sin hustru og deres to børn. Han er kun 29 år gammel, da han i 1976 bliver udnævnt til Danmarks yngste brandinspektør.

I Nyborg kom Kaj Petersen til at arbejde tæt sammen med de kendte virksomheder, Tarco og Kommunekemi, samt færgefarten mellem Fyn og Sjælland. Han lærte at arbejde tæt sammen med dem, indsamle viden og dele så meget viden, som muligt med borgerne for at skabe ro.

”Jeg lærte meget om åbenhed og ærlighed imellem virksomhederne og borgerne. Det var den bedste cocktail. Jeg havde dog i starten mange ”grimme” oplevelser, men vi lærte af dem. Den første sag, som jeg kan huske, som fik national interesse, var sennepsgassen fra Østersøen. Gassen skulle Kommunekemi destruere. Jeg blev informeret, men på daværende tidspunkt var reglerne sådan, at jeg ikke skulle infomere videre i systemet. Det gav ramaskrig blandt byens politikere.”, fortæller Kaj Petersen.

Sennepsgassen fra Østersøen

I 1985 kommer Kaj Petersen altså på alles læber, ikke bare i Nyborg, men i hele landet. Et helt andet sted i Kongeriget – Østersøen er bornholmerne foruroligede over de giftgasser, som bornholmske fiskere har fået i deres garn under fiskeriet i Østersøen. Miljøministeren gik ind i sagen, og støttede befolkningen i kravet om, at krigsgasserne skulle fjernes fra området, men den store udfordring var, hvordan man skulle få gasserne uskadeliggjort. Her bringes Kaj Petersen og Kommunekemi i spil. Der gik et større bureaukratisk arbejde i gang.

Kommunekemi ønskede ikke at bære ansvaret for afbrændingen og mente, at opgaven lå på grænsen til, hvad virksomheden kunne påtage sig. Men efter et større politisk arbejde blev det besluttet, at gassen kunne og skulle afbrændes i Danmark ved Kommunekemi.

Det var på trods af, at Nyborg Kommunes Teknik og Miljøudvalg havde meddelt, at man betragtede afbrændingen af sennepsgassen, som udenlandsk affald. Det var miljøstyrelsen dog ikke enige i, da gassen var fisket op af bornholmske fiskere, og tilmed bragt i land på Bornholm, hvorfor gassen var dansk ansvar. Det tilfredstillede ikke Teknik- og Miljøudvalget, som rettede henvendelse til ministeren. Ministeren kom dog ikke Nyborg Kommune til undsætning, derimod formidlede han, at gassen først ville blive sendt til destruktion, når den var røntgenundersøgt på stedet og analyseret af civilforsvaret analytisk-kemiske laboratorium. Herefter blev de gasser, som kunne erklæres fri for sprængstoffer sendt til Kommunekemi.

Kaj Petersen var også med til at lave en informationsfilm om, hvordan man skulle forholde sig ved udslip og brand.

”Miljøstyrelsen godkendte derfor, at gassen kunne brændes, men det mente pressen ikke. Så det skulle foregå i al fortrolighed. Den skulle transporteres fra færgehavnen til Kommunekemi, som var mit myndighedsområde. Det var kun mig, der vidste det i Nyborg Kommune, og jeg skulle give den officielle accept den aften, det skulle ankomme”, fortæller Kaj Petersen.

Men kommunikationen gik ikke som ventet. TV Avisen bragte den 7. februar 1985, samme aften, som destruktionen fandt sted, et interview med chefen for det vesttyske destruktionsanlæg for krigsgasser, Dr. Hermann Martens, der blev citeret for oplysninger om, at det var risikabelt for befolkningen i Nyborg, hvis destruktionen skulle finde sted på Kommunekemi. Miljøstyrelsen kontaktede straks TV Avisen, og fik anledning til at tage afstand fra udtalelserne, men det hjalp ikke på borgernes reaktion.

”Man talte om, at folk ville dø og blive syge. Jeg blev rystet over at høre den tyske doktor udtale sig. Selvom gassen blev brændt af ved 1200 grader og der ikke skete noget, var der efterfølgende et kolossalt pres fra borgerne om, at Kommunekemi skulle lukke. Jeg skulle ikke give tilladelse til noget, mente både borgere og nogle politikere, selvom det var mit myndighedsområde. Jeg skulle stå skoleret for politikerne og borgmester. Der var en voldsom medieomtale af det hele. Det var vildt, men jeg lærte meget. 14 dage senere skulle, der brændes af igen på Kommunekemi. Denne gang informerede jeg borgmesteren”, fortæller Kaj Petersen, imens vi går de mange arkivbilleder og artikler igennem.

Kaj Petersen med Ford Fiesta, som både skulle klare udrykninger og familieture.

Det viste sig i øvrigt, at de afbrændte krigsgasser kun indeholdt 20 gram af det farlige arsen, hvoraf 98 procent blev fjernet i røggasrensningsanlægget på Kommunekemi, således, at mindre end 0,4 gram arsen var sendt ud gennem skorstenen. Den tilladte udledning efter miljøgodkendelsen af forbrændningsanlægget lå på 50 gram pr. time. Forsvarsministeren og miljøministeren blev senere enige om, at den beholdning af krigsgasser, der var deponeret på Bornholm, skulle sorteres hurtigst muligt, og at gasserne skulle destrueres på Kommunekemi.

Kort tid efter inviterede Kommunekemi chefen for det vesttyske destruktionsanlæg, Dr. Hermann Martens på besøg. Han udtalte efterfølgende stor anerkendelse af Kommunekemi, som en virksomhed, der var særdeles velegnet til destruktion af krigsgasser.

Fra scrath til dialog

En ting fortsatte dog i en lang periode. Kritikken over Nyborgs højrisikovirksomheder. ”Nyborggenserne mødte op til demonstration, der blev dannet grupper, som var imod virksomhederne, og i det hele taget sad følelserne løst. En gruppe borgere valgte sågar at kronrage sig for at vise, hvad der kunne ske ved en eventuel miljøkatastrofe, siger Kaj Petersen og fortsætter:

”Nyborg fik et dårligt image på baggrund af de sager. Det image skulle forbedres. Gradvist fik vi via information, gjort borgerne trygge igen. Vi lavede også en informationsfilm, som blev brugt i hele landet, når man skulle fortælle borgerne om, hvordan man skulle reagere ved alt fra udslip til brand.”

”Når man starter fra scrath og bygger en organisation op, hvor folk har haft en ide om, hvordan man skulle arbejde, og ikke mindst, hvad vi ikke skulle arbejde med, så kan det give bump undervejs. Læg dertil vores samarbejde med Falckredderne, som vi skulle passe på, og vi skulle sikre, at ingen generelt kom til skade – det var en krævende opgave. Men år efter år vandt vi løbende respekt. Jeg arbejdede desuden proaktivt med at forbedre image og formidling til borgerne”, siger Kaj Petersen og drikker af sin kaffe.

”Jeg prøvede også, at min yngste datter blev født samme dag, som Kommunekemi havde en ulykke med en tryktank, der var overophedet, vi kunne ikke komme i nærheden af den, den var fuld af plantegift. På trods af, at vi sendte kold vand på den, stod der en flot røg op, der strøg hen over Tarco og Motorvejen. Vi kunne ikke gøre noget. Det viste sig, at en sikkerhedsventil havde åbnet sig. Så var det, selvom man havde gjort alt for at forberede sig og studere, hvordan man skulle gøre, hvis der opstod problemer”, fortæller Kaj og fortætter:

”Det bliver man nødt til at acceptere og så finde ud af bagefter, hvad der gik galt. Vi havde mange udringninger til Kommunekemi, hvor vi havde styr på det og alt gik godt. Der var virkelig ikke noget fordækt. Vi spillede med åbne kort – og ulykker kan desværre opstå.”

Kaj Petersen mødte modstand de første mange år i Nyborg, men arbejdede sig altså op og fik anerkendelse fra selv tidligere modstandere. ”Jeg havde en god tid i Nyborg, selvom der også var bump på vejen, men vi rykkede os, både som organisation og fagligt. Vi lærte grundlæggende meget,” slutter Kaj Petersen dagens interview.

I næste artikel kan du læse om Kaj Petersens skifte til Fredericia Brandvæsen.