Henrik og Julie Holst Petersen fra Fredericia Vinhandel kunne denne fredag præsentere et nyt ansigt i den lokale vinhandel i Danmarksgade. Det er ikke en sportstransfer, der er tale om, men kontakten mellem de to parter er opstået i Fredericia Håndboldklub, hvor Fredericia Vinhandel er sponsor, og deres nye medarbejder holdleder. 

Finn Munk er ny mand hos Fredericia Vinhandel.

Håndboldklubben er en fast del af Fredericia Vinhandel.

»Vi har fundet et perfekt match i Finn, som vi kender fra håndbold. Han har hjulpet os flere gange, blandt andet, da vi holdt reception. Vi har også handlet med Finn, da han arbejdede hos Restaurant Gilleleje. Der har altid været en god kemi, og efter at have overvundet genertheden og tavsheden fik vi talt sammen. Jeg greb røret og talte med Finn om et samarbejde, hvilket vi er blevet enige om nu,« siger en glad Henrik Petersen.

Lækkerier hos Fredericia Vinhandel.

Finn Munk glæder sig også.

»Det er en meget spændende mulighed, og jeg glæder mig til at hilse på kunderne. Jeg vil også gerne lære meget mere om vin, jeg ved naturligvis allerede en del, men man kan altid blive klogere. Jeg har haft nogle gode samarbejder med Henrik og Julie, og nu ser jeg frem til at starte hernede,« siger Finn Munk.

Det bliver den 1. oktober, at Finn Munk har første arbejdsdag hos Fredericia Vinhandel, og det fejres med tre dage med gode tilbud.

Fredericia Vinhandel disker op med massevis af spændende produkter.

»Vores kunder skal naturligvis hilse på Finn, derfor har vi i tidens ånd spredt det over tre dage. Her vil der både være gode tilbud og smagsprøver,« fortæller Henrik Petersen.

»Det bliver helt sikkert nogle gode dage, og jeg er allerede klar med et smil. Jeg ved også, at Fredericia Vinhandel er en vellidt butik, hvor man mødes med et smil,« slutter Finn Munk.

Vin på hylderne hos Fredericia Vinhandel

Finn Munk er udlært slagter, og sammen med hustruen Rie, er han kendt for at forkæle folk og kredse om gastronomien. Nu føjer han vinen til sit smagsunivers.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer