Som tilflytter til Fredericia er der meget, man først opdager med tiden, og nogle gange er det måske mange år man har været der sidst, det er en skam.

Fredericia Bibliotek var målet for mit uanmeldte besøg, og siden jeg var der sidst, er der sket meget, opgaver fra Borgerservice er kommet til, og f.eks. lån af E-bøger er steget markant.

Der kommer dagligt i snit 800 borgere, i alle aldre med ofte forskellige formål.

Det kan være en der ønsker at printe, en der skal bruge internet eller computer, deltage i et af de adskillige arrangementer, eller den helt traditionelle biblioteksbruger. Tendensen viser, at flere og flere sidder og arbejder i ro og fred med deres egen laptop, under rundvisningen møder vi 10 stykker på de forskellige etager.

Det første jeg lagde mærke til, var den store åbne variant af et turistkontor, som er flyttet ind hos biblioteket. Der er foldere, bøger og information, uanset om du vil være i lokalområdet eller i hele Danmark. Det er velassorteret og overskueligt, man kan med fordel starte sin ferie her, i stedet for at jagte et turistkontor første dag, man er på ferie.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Ved indgangen er ligeledes stillet borde, hvor man gratis kan læse et hav af nyheder fra ind- og udland i den gamle dejlige avisform, et tilbud jeg en overgang selv benyttede.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Når man træder op af trapperne og går ind i selve biblioteket kan man se der er sket en stor forandring, der er kommet markante røde farver på flere af elementerne, og en stor fotoboks er lige i mit synsfelt, det er faktisk en af opgaverne der er videregivet fra Borgerservice.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Et moderne bibliotek varetager mere og mere public service, det er her man printer eller får advokathjælp, eller tidligere har lært at bruge sit Nemid.

Jeg henvender mig ved disken for at sige, hvor jeg kommer fra, og hvad mit formål er, det skaber lidt usikkerhed, det er ikke første gang, efter jeg er startet som Kulturjournalist på Fredericia Avisen. Det er som om Fredericias institutioner ikke er klar til, at der kommer nogen og dækker noget på egen hånd. Men det skal man vænne sig til, fordi jeg vil besøge mange steder, for at belyse hvad Fredericia er for en størrelse og hvad vi kan. Der behøver ikke være budt op til fest, eller brand i gaden, jeg vil vise vores kulturliv i sine daglige rammer.

Jytte Bræmer som er Bibliotekschef bliver kontaktet og hun kommer straks, hun er en venlig, imødekommende og dedikeret chef, i et hus der virkeligt rummer meget. Vi snakker meget om nutid og fremtid, mens jeg hører om de mange tiltag der i dag er ud af huset, f.eks. bustur til Bogforum, som er den største bogmesse i Danmark. Tingene har ændret sig, i dag findes der virtuelle bøger, og det at låne en E-bog er steget meget. Flere besøgende, som vi møder, sidder stille med høretelefoner på og arbejder på deres laptop, biblioteket er mere og mere også blevet et stille rum. I en verden der oversvømmes med “fake news” er det netop vigtigt at kunne være i et infocenter, hvor de største løgne er sorteret fra, medmindre man bevæger sig i fiktion.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Jeg stiftede bekendtskab med deres musikafdeling for nogle år siden, efter at have hørt et obskurt musiknummer på Radio Mælkebøtten som var i kategorien Svensk folkemusik, jeg kunne ikke pejle mig ind på det ved at søge på Youtube. Så jeg gik på biblioteket og fik hjælp af en sød medarbejder, og snart havde jeg 10-12 cd’er med hjem af stilen Svensk folkemusik. Det er det biblioteket kan; hjælpe dig i dybden med det, du søger efter, om det er musik, bøger, konsolspil, lydbånd eller E-bøger.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Der er legerum til børnene med plads til at spise madpakker, hvilket mange af byens institutioner og dagplejere nyder godt af, der er mulighed for at spille PS4, der er lyttestol og så videre.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

“Det er også i weekenden at familierne har mere tid til at fordybe sig på biblioteket” siger Jytte. Specielt rejsecafe som afholdes en gang om måneden er særdeles populært, der vises børnefilm i samarbejde med Panorama, og der er også en bred vifte af arrangementer, man kan tilmelde sig til. De foregår oftest helt oppe i den høje flotte bygning, her er også en stillezone, hvor der blandt andet lige har siddet en og tolket via kamera, det er et alsidigt hus.

Lige nu, som i super aktuelt, er der Børnevalg på biblioteket, man stemmer på forskellige børnebøger, sidste gang vandt Pippi Langstrømpe, men hun genopstiller ikke.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Sådan er der mange kreative indslag og ideer, på næsten hver etage.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Der er desværre pladsmangel på biblioteket, og konceptet med at tingene skal stilles nyt op, gør at tingene bliver flyttet lidt rundt, min yndlings del, tegneserier er nu i kælderen. Men sjovt nok er det, som om de hører hjemme der.

Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Jeg vil afslutningsvis kommentere, at jeg selv kommer for lidt på Fredericia Bibliotek, det er vigtigt nogle gange at søge informationer uden for internettet, google, youtube etc.

Det kræver en større indsats og giver et mere korrekt billede af verden, fordi et link på google har 1.million visninger og kommer frem først, er det ikke sikker det er rigtigt, og på biblioteket bevæger man sig, og ender måske med at blive inspireret med hele kroppen og hjernen på engang.

Jeg er også sikker på at det større krav om folkeoplysning som lægges mere og mere væk fra landets borgerservicebutikker, giver ny næring til bibliotekerne.

Brug vores bibliotek i Fredericia.