Forleden offentliggjorte Beskæftigelsesministeriet en såkaldt benchmark analyse, hvor kommunernes beskæftigelsesindsatssammenlignes.

Fredericia lander i bunden på en trist 94. plads ud af 98 kommuner. Noget man kun kan betegne som dybt utilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af de mange nye virksomheder der er kommet til Fredericia, samt at den lokale presse inden for det seneste år har bragt artikler hvor bl.a. formanden for Social og beskæftigelsesudvalget Peder Tind i positive vendinger beretter om hvor godt at det går på beskæftigelsesområdet.

Ikke en gang da Fredericia Kommune bliver advaret om, at kommunen risikerer at komme under skærpet tilsyn af Beskæftigelsesministeriet kommer der nogen særlig reaktion.

Først efter offentliggørelsen af benchmarkanalysen udtaler udvalgsformanden i Fredericia Dagblad: ”Med overskriften om at vi ligger nummer 94, tror jeg, vi skal acceptere, at det ikke er en let opgave!” Og med den udtalelse rammer han hovedet på sømmet. Udfordringerne løses ikke af frivillige aftaler med erhvervslivet og projekter finansieret af puljemidler. I SF mener vi at kommunen skal stilles krav om indgåelse af sociale klausuler overfor de virksomheder som kommunen samarbejder med.

Ligeledes skal der stilles krav indførelse af kædeansvar, når kommunens opgaver udliciteres,således at arbejdsmiljø og overenskomstmæssige forhold kan sikres, hvilket vil gøre den lokale arbejdskraft mere konkurrencedygtig.

Adgangen til revalidering skal forbedres,og de borgere der i realiteten er for syge til at påtage sig et job, skal ikke hænge fast i kontanthjælp eller ressourceforløb i årevis.

Sagsbehandlerne i Jobcentret skal maksimalt 40 sager, hvilket er det antal, der er erfaring for i andre kommuner er det realistiske, hvis Jobcentret reelt skal kunne gøre en forskel for den ledige.

Indlægget er skrevet af:

Sune Nørgård Jakobsen, næstformand og byrådskandidat for SF Fredericia

Connie Maybrith Jørgensen, formand og byrådskandidat for SF Fredericia

Havepladsvej 142, Fredericia

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer