Få fortællingen om Horserødlejren i Nordsjælland og Frøslevlejren i Sønderjylland, når tidligere museumschef, Henrik Skov Kristensen, kaster lys over dette kapitel af besættelseshistorien torsdag den 6. oktober.

“Gestapos fangelejre i Danmark – Horserød 1943-44; Frøslev 1944-45” er titlen på Henrik Skov Kristensens nyeste bog. En gribende historisk beretning om Gestapos danske fangelejre i Horserød og Frøslev, som kaster nyt lys over det tyske sikkerhedspolitis to lejre, hvor mere end 8000 fanger blev interneret.

Forholdene i de to lejre kan beskrives som lempeligere i forhold til lejrene i de øvrige tyskbesatte lande, hvilket skyldes den specielle besættelsespolitik i Danmark. Alligevel var opholdet ikke uden risiko. Fangerne kunne risikere at blive sendt videre til KZ-lejre i Tyskland.
Hør om dansk besættelsespolitik, og om livet i de danske fangelejre, når Henrik Skov Kristensen – historiker, dr.phil. og museumschef for Frøslevlejrens Museum indtil sommeren 2021- holder foredrag i Middelfartsalen på KulturØen torsdag den 6. oktober kl. 19.00.
Foredraget er arrangeret af Middelfart Kultur & Bibliotek i samarbejde med Grænseforeningen Fredericia – Middelfart. Billetter koster 80 kr. og kan købes på billet på www.middelfartbibliotek.dk

[bsa_pro_ad_space id=6]