Mandag den 14. november er der første spadestik på en række nye byggerier i fem etager i Kanalbyen i Fredericia. Byggebranchen er en af de største udledere af CO2, og både branchen selv, rådgivere, myndigheder og forskere er optaget af, hvordan byggeriet bedst kan bidrage til den grønne omstilling. Det handler om valg af materialer og byggeteknik, og det handler om at undgå spild af materia- ler, fejl i byggeriet og unødigt tids- og ressourceforbrug i byggeprocessen. Hvordan alt dette gø-res bedst, bliver der løbende skabt ny viden om.
Kongensstræde bliver omdrejningspunkt for klimavenlige byggerier
Realdania By & Byg vil med afsæt i aktuel viden og forskning supplere den grønne omstilling med praksisbaserede erfaringer ved over de kommende år at opføre en række udviklingsbyggerier i fem etager til udlejning. Etagebyggerierne skal ud fra hver deres særlige fokus belyse forbedringspotentialer i hele byggeriet. Byggerierne kommer til at ligge side om side i Kongens- stræde i Kanalbyen i Fredericia, i overgangen til fæstningsbyens historiske bymidte.
Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg, ser det som en fordel at samle demonstrationshusene i Kanalbyen i Fredericia.
– Ved at igangsætte en række udviklingsbyggerier med fokus på CO2-reduktion og effektive byggeprocesser ønsker vi at samle den eksisterende viden i branchen, afprøve den i praksis og om- sætte den til nye konkrete løsninger og erfaringer, der kan bidrage til, at den grønne omstilling i byggeriet kan bevæge sig fremad. Ved at samle byggerierne ét sted gør vi det samtidig nemt for interesserede at besøge byggerierne og på stedet se vores konkrete erfaringer og nye løsninger, siger han.
MiniCO2 etagehusene
Det første udviklingsbyggeri, som nu går i jorden, er MiniCO2 etagehus TRÆ – et boligbyggeri, som skal bygges mest muligt af træ, samtidig med at CO2-udledningen skal reduceres til et mini- mum. På sigt kommer der flere MiniCO2 etagehuse i Kongensstræde. Det næste er allerede planlagt og bliver et etagehus med tegl som primært materiale. Projektet MiniCO2 etagehusene har som formål at undersøge, hvilke materialer der kan bidrage til at nedbringe CO2-udledningen i fremtidens nybyggerier.
Det effektive byggeri
Ud over MiniCO2 etagehusene har Realdania By & Byg igangsat endnu et udviklingsbyggeri – nemlig Det effektive byggeri. Byggeriet går i gang i januar 2023 og handler om via digitale værktøjer at skabe mere effektive byggeprocesser og mere bæredygtighed i byggeriet. Målet er at nedbringe ressourceforbrug og -spild i byggeprocessen og derigennem bidrage til den grønne omstilling. Der kan på sigt komme flere projekter indenfor denne kategori.
Sammenligning på tværs
Alle udviklingsbyggerierne i Kongensstræde opføres i samme format og under enslydende rammevilkår. Hver bygning kommer til at indeholde fire lejeboliger samt mulighed for en mindre studiebolig i stuen svarende til et samlet, opvarmet bruttoetageareal på op til ca. 600 m2. Byggerierne skal opføres indenfor et normalt anlægsbudget og skal opnå DGNB Guld certificering. Derudover skal komfort og indretning leve op til gængse forventninger til moderne boligbyggeri. Boligerne skal lejes ud på markedsvilkår.
De enkelte udviklingsbyggerier igangsættes et ad gangen, og Realdania By & Byg vil løbende orientere om resultaterne og om den læring, der opnås. Undervejs vil byggebranchen blive inviteret ”ind i maskinrummet”, så forsøgene og resultaterne kan give input og inspirere til at træffe bæredygtige valg.
Mød bygherren og hør mere om udviklingsbyggerierne
Alle interesserede er velkomne til at deltage i 1. spadestik, som markerer igangsættelsen af ud- viklingsbyggerierne i Kongensstræde. Det foregår den 14. november kl. 15.00-16.00 i Kongens- stræde (mellem Fyensgade og Oldenborggade). Der vil være velkomst ved Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg, og tale ved Steen Wrist, borgmester i Fredericia Kommune. Derudover vil projektlederne for MiniCO2 etagehusene og Det effektive byggeri, hhv. Jørgen Søndermark og Peter Fangel Poulsen, Realdania By & Byg, fortælle meget mere om udviklings- byggerierne. Tilmelding er ikke nødvendig.