64-årige Flemming Grønbech fra Fredericia fik sig noget af en slem og dyr overraskelse, da han kvaste sine briller med bagsmækken på bilen, efter at have læsset den med konens shoppingposer.

Held i uheld gør, at Flemming nu vinder 2 par nye briller fra optikerkæden Smarteyes. Flemming Grønbech er ikke den store shopper, men når det er planlagt i forvejen tager han gerne med konen ud for at shoppe:

”Denne hér dag havde vi været rundt på gågaden i Odense. Vi havde købt en del, og da jeg skulle slæbe poserne op til bilen svedte jeg sådan, at jeg måtte have både briller og kasket af. Da jeg smækkede bagsmækken, kunne jeg godt høre, at den ikke sad som den plejede. Mine briller sad simpelthen i klemme og resultatet var et par godt og grundigt fladmaste briller – og selvfølgelig en noget dyrere shoppingtur end forventet” lyder det fra Flemming.

Resten af dagen var Flemming noget slukøret:

”Det er aldrig sjovt at skulle undvære sine briller, når man er afhængig af dem. Derfor blev jeg også ovenud lykkelig, da jeg fandt ud af, at min historie og oplevelse nu resulterer i, at jeg får to par helt nye briller. Det er simpelthen fantastisk”. Flemming vandt konkurrencen ved at dele sin historie om, hvordan han havde mistet sine briller.

Konkurrencen er søsat af Smarteyes og finder sted flere steder rundt omkring i landet i et forsøg på at indsamle viden om, hvordan briller oftest ender deres liv.