Drengene i Flat Bop må elske motion? Saxofon og trommer fylder og vejer intet, MEN hammondorgel og Leslie-højtaleren vejer til gengæld som et mindre højhus. De monterede hjul og håndtag på Hammond og Leslie vidner om, at der slæbes. Man fristes til at tro Hammond og Leslie er venligst udlånt fra teknisk museum, da det absolut ikke var nyeste årgang, men det var musikken.
Dette forhindrede dog ikke drengen i en pragtpræstation i Tøjhuset til fredagsjam, her lyste spilleglæde ud af dem. Egne kompositioner med sjove titler blev fremført, køleskabsmagneter i dårlig kvalitet til 80 kroner pr stk. blev foræret væk, gennemsigtige vinylplader og meget andet ”merchandise” blev fremvist til salg.
Flat Bop består af: Christoffer Gausdal Find (DK), saxofon, Gunnar Ringøen (NO), hammondorgel og Chris Falkenberg (DK), trommer, et i anmelderens øjne spændende ”set up” for orgel jazz.
Flat Bop har eksisteret siden 2016 og har i de seneste år turneret rundt i Danmark og Norge, hvor de har spillet i jazzklubber, på spillesteder og forskellige festivaler.
Denne blandingen af trommer, et hammondorgel og en saxofon, forenes i blues, funk, jazz, soul samt et ukendt musikalsk krydderi. Trioen udgav i sommeren 2019 deres debutalbum Soupe de Loop med egne kompositioner. På scenen leger de med musikken, har god kontakt til hinanden, bandets helt særlige lyd opstår nærmest spontant. De har humør og små drillerier på scenen og altid god kontakt til hinanden en musikalsk glæde, der smitter. De skaber god kontakt mellem publikum og musikken. Trioen spiller både egne kompositioner og arrangementer af jazz-standarder, det gjorde de også ved dette fredagsJam.
Når man sidder på første række i et fyldt Tøjhus’ cafe og kan læse Flat Bop som en åben bog, kan man se de tre drenge har det sjovt, de kan lide deres arbejde og har ikke lyst til at stoppe, det fik de heller ikke uden videre, da der straks blev klappet ekstra numre frem, hvilket de ikke undlod.
De tre er alle særdeles dygtige musiker, de er ”tight”, de er i fuld kontrol også selv om der improviseres hist og pist. Chris Falkenberg på trommer må dog fremhæves, først undrede denne anmelder sig over den måde stortromme og tammer var stemt på, men med hans spillestil gav det mening, yderlig var der tre ”ride” bækner ikke det traditionelle ”crash” bækken. Chris Falkenbergs trommestil var utrolig elegant, sjældent ser man en få så meget ud af et minimalt trommesæt, han var over det hele brugte kantslag med forskellige teknikker, havde et lille crash bækken liggende på lille trommen i nogle numre og fik så mange forskellige lyde ud af det lille trommesæt, man bare sad og tænkte wow. Hvordan gør han det? Samtidig var han et stort smil, en mand i sit rette element. Ham vil jeg gerne se igen.
Jam-delen blæste publikum et langt stykke da der på et tidspunkt var seks blæsere på den lille scene, yderlig var der to vokaloptrædener, dejligt at se og høre, igen var der lidt ungdom i blandt jammerne, dette giver altid et frisk pust.
Jam er ofte et traditionelt nummer, hvor alle så lige skal have en kort solo, med mange jammer på scenen på en gang, så trækker selv et kort nummer ud. Jam tiden blev denne fredag brugt fuldt ud.
Poul Rand, musikanmelder Fredericia Avisen.
