1. divisionsdamerne fra FHK fik en vital sejr i søndagens kamp mod Bjerringbro FH, der blev besejret med 27-24.

FHK er for tiden ramt af en del skader, men fredericianerne lod sig ikke gå på af det. Fra start kom de foran med 4-1, efter Ida Staxen Lagerbon tog sagen i egen hånd med FHKs første fire scoringer.

Bjerringbro kom bedre som første halvleg skred frem. Efter 16 minutter fik de udlignet til 6-6, hvilket medførte en prompte reaktion i FHK-lejren, der forlangte timeout.

Straks genvandt FHK momentum og gik til pause foran 12-9. Med 17 minutter tilbage af kampen havde FHK fået udbygget føringen til 20-16, men så kom fire Bjerringbro-mål i træk bragte balance i regnskabet.

Med små seks minutter kom Bjerringbro for første gang foran i opgøret. Det skete ved stillingen 23-24, men FHK holdte gæsterne fra at score resten af kampen og endte med at vinde opgøret 27-24.