FC Fredericia spillede en skidt første halvleg, og gik til pause bagud 3-0 til Hobro, der havde udspillet de fredericianske gæster. Længe lignede det, at Hobro ville vinde sikkert, men i slutminutterne blev det drama. FC Fredericia endte med at få reduceret til 3-2, men det lykkedes ikke at få udlignet og dermed indkasserede holdet det første nederlag i 1. division i denne sæson.

FC Fredericia skulle søndag eftermiddag forsøge at følge op på sæsonstarten med to sejre i to kampe, men det var ikke mod en nem modstander. Hobro er nedrykker fra Superligaen, men de kom til opgøret med en uafgjort og et nederlag, og derfor ville de gøre alt for at komme på sejrskurs.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

I forhold til det seneste opgør mod Fremad Amager, hvor FC Fredericia vandt 3-1, var kortene blevet blandet. Ud af startopstillingen gled Nicolaj Ritter, Mikkel Knudsen og Anders Holvad, og det gav i stedet plads til Mathias Johannsen, Lukas Enevoldsen og Anders Holvad. 

Det gav følgende opstilling:

Elias Olafsson
Lukas Enevoldsen – Erik Nissen – Tobias Anker – Nicolaj Ritter
Christian Ege – Raphael  Onyiedka 
Kristian Kirkegaard – Mathias Gertsen – Agon Mucolli
Dennis Høegh

Allerede et minut inde i kampen gik er et gys igennem FC Fredericia. Nigerianske Raphael Onyiedka gik i græsse og var i store smeter. Raphael har i de første to kampe været en profil for fredericianerne, og med truppens nuværende tilstand med skader var det ikke til at bære, hvis lejesvenden fra FC Midtjylland skulle udgå med en skade. Efter behandling rejste Raphael sig og spillede videre.

Kampens indledning bølgede frem og tilbage med optræk til ting i begge ender, men efter 20 minutter slog Hobro til. Et indlæg fra højre havnede hos Mads Hvilsom i feltet, og da Lukas Enevoldsen ikke havde fulgt Hvilsom endte han med at få bolden i fri position og score til 1-0.

Mønsteret gentog sig seks minutter senere. Enevoldsen dækkede ikke sin direkte modstander op, og da Loucius Don Deedson fik bolden på kanten af feltet fik han trykket af. Sparket endte med at gå ind bag Elias Olafsson, og dermed kom Hobro foran 2-0.

Efter 35 minutter var det nær gået galt igen. Lukas Enevoldsen blev overløbet af Mads Hvilsom, men Hobro-spilleren misbrugte friløberen på Olafsson, og returbolden tog Erik Nissen sig af og clearede sikkert. Det eksperiment, som Michael Hansen forsøgte sig med på højre back, lignede derfor nok en gang et mislykket af slagsene.

43 minutter inde i opgøret kom FC Fredericia yderligere bagud. Et hjørnespark blev slået ind i feltet, og da Mathias Gertsen forsøgte at cleare bolden endte han med at ramme Olafsson , der sendte bolden i egen mål efter en tilfældighed.

I første halvlegs overtid kom der yderligere dramatik. Raphael Onyedika var frustreret og trådte ned i hovedet på en Hobro-spiller. Publikum og Hobro-bænken ville have rødt kort, men den nigerianske midtbanespiller slap med skrækken og fik gult kort. Mere skete der ikke i første halvleg, hvor FC Fredericia var blevet udsat for en massakre.

https://www.vinmedmere.dk/

Fem minutter inde i anden halvleg kom reaktionen fra bænken. Ud gik rutinerede Dennis Høegh og Mathias Johannsen, og ind i stedet kom Anders Holvad og Nicolaj Ritter, der gik direkte ind Høegh og Johannsens plads.

Spillet hang bedre sammen, men de åbne chancer udeblev. Hobro stod disciplineret og lignede et hold, der havde det fint med, at FC Fredericia sad på spillet uden at komme fremme til det store. Det eneste FC Fredericia kom til var sporadiske forsøg, der ikke blev farlige. Det skete blandt andet efter en time, hvor Mathias Gertsen trykkede af fra distancen, og fem minutter senere forsøge Christian Ege sig med et hovedstød, der gik et stykke over mål.

Imellemtiden blev Lukas Enevoldsen skiftet ud. Han var udemærket klar over, at han ikke havde spillet nogen stor kamp, og slog irriteret hånden ind på udskiftningsboksen imens afløseren Mikkel Knudsen gjorde sin entré på banen.

Kampen gik ind i en død periode efterfølgende. FC Fredericia fortsatte med at køre bolden rundt, men det var helt og aldeles ufarligt, og derfor skete der ikke det store i kampen før i det 81. minut, hvor FC Fredericia satte debutanten Alexander Jensen på banen i stedet for Raphael Onyiedka.

Med et par minutter igen fik FC Fredericia reduceret til 3-1. Agon Mucolli skød fra kanten af feltet, og da bolden blev afrettet endte den med at stryge i mål til 3-1 I slutminutterne blev der drama. Hobro begik straffespark i det 91. minut, og sparket omsatte Anders Holvad sikkert til endnu en reducering.

FC Fredericia pressede på for en udligning efterfølgende, og chancen var der. Mathias Gertsen fik trykket af, men forsøget blev rettet af og røg ud ud til hjørnespark. Elias Olafsson gik med frem, men det lykkedes ikke at få udlignet og derfor endte FC Fredericia med at tabe 3-2 efter en skidt første halvleg. Næste gang FC Fredericia skal i aktion er på søndag, hvor modstanderen er Silkeborg.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer