FC Fredericia var i perioder under pres mod AC Horsens, men holdet fra Fæstningsbyen stod imod og rejste hjem med sejren i bagagen.

En af de helt store opgaver ventede FC Fredericia søndag eftermiddag. AC Horsens er et at regne som en af oprykningsfavoritterne, da de er nedrykker fra Superligaen, og med indkøb af blandt andet Anders K. Jakobsen sender det signaler i retning af, at Horsens vil op i det fine selskab hurtigst muligt.

https://www.facebook.com/ByraadSoerenLarsen

I Superligaen har Horsens været kendt som et fysisk stærkt mandskab, der er gode på dødbolde, og nuvel hedder manden med ansvaret ikke Bo Henriksen, men Jens Berthel Askou, men det ændrer ikke på, at ACH kommer med stor fysik. Det fik FC Fredericia at mærke i kampens anledning, hvor de blev trykket i bund og efter en dødbold indkasserede et mål.

FC Fredericia var generelt tøvende i indledningen, men det ændrede sig. Efter et kvarters spil fik FC Fredericia udlignet, da Samson Iyede bankede bolden i mål på et langskud, og ti minutters tid senere var det Kristian Kirkegaard, der slog til efter en kontra. I anden halvlegs indledning slog Kirkegaard til igen, og det da der ikke blev scoret yderligere i opgøret, endte FC Fredericia med at vinde 3-1.

Undervejs i opgøret diskede Alexander Nybo op med store redninger, og efter opgøret talte vi med FC Fredericias nummer 1.

– Vi kom hurtigt bagud, som i træningskamen mod dem, og det er aldrig godt, men vi viste en utrolig styrke, især mentalt, ved at komme tilbage. Vi greb kampen, og smed hæmningerne. Vi slap håndbremsen og kom afsted og satte spillet bedre, siger Nybo, der glædede sig over fansenes opbakning:

– De er altid rigtig gode , uanset om det er i Jammerbugt, hvor det regnede vanvittigt eller om det er i dag – de er der bare hver gang. Jeg håber, at der kommer mange mod Helsingør, da det er en af de kampe, hvor man virkelig håber, at der kommer mange, siger Nybo.

Alexander Nybo har spillet i FC Fredericia siden 2017, og har været med til at være inde i gode stimer før.

– Det er rigtig dejligt. Vi skal fortsætte med at være ydmyge, og kigger vi i tabellen har vi mødt mange under os. Nu møder vi dem omkring os, og i dag viste vi styrken og det håber jeg vi kan blive ved med, forklarer målmanden.

FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, noterede sig at offensiven var skarp, da chancerne bød sig.

– Det er noget af det vi arbejder meget på. Vores offensiv har været mere sprudlende tidligere, især i starten af sæsonen, og så var der en periode hvor vi forsvarede flot. Begge dele lykkedes flot i dag. Vi kom ikke til så mange chancer, men tegningerne og timingen bliver bedre og bedre, og der skal de individuelle kvaliteter slå til. Egelund havde ne afslutning i første halvleg, og Kirkegaard scorede to mål, og “Sammys” (Samson, Iyede, red.) mål er eksempler på det, forklarer Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)

00 = Dumpet

02 = Bestået

4 = Jævn god præstation

7 = God præstation

10 = Flot præstation

12 = Fremragende præstation

Alexander Nybo (12 – Man of the Match):  Fredericia-keeperen havde en kamp, som han sent vil glemme. Til trods for, at han indkasserede et mål første halvleg, så var målmanden sikker i sine indgreb, og samtidig var han vigtig for kampens udfald, da han havde flere store redninger i anden halvleg, da hjemmeholdet pressede på. De havde nemlig en del chancer for at udligne, men Nybo var klar til at afværge mulighederne.

Alexander Jensen (7) Endnu en gang spillede han en fornuftig kamp, hvor der blev plads til en masse overlap og offensive aktioner, da kampen i 1.halvleg bølgede frem og tilbage. I 2.halvleg var han i højere grad opmærksom på sine defensive pligter, og det klarede han udmærket, selvom han så træt ud i flere situationer.  

Jeppe Gertsen (10): Han var den bedste af de tre stoppere, hvor han med god kommunikation og store tacklinger viste, at han er en defensiv lederskikkelse, der bliver vigtig for Michael Hansen i den her sæson. 

Erik Nissen (7) Forsvarsspilleren var god med bolden og drev den godt flere gange, men han var udfordret ved en-mod-en situationer, hvilket gav Horsens-offensiven muligheder for at folde sig ud.

Christian Ege Nielsen (7) Anføreren stod stærkt i standardsituationerne, da han vandt mange af sine hovedstødsdueller og havde mange centrale clearinger. Han blev skiftet ud i starten af anden halvleg grundet en skade.

Nicolaj Ritter (10) Backen spillede en glimrende kamp, hvor han igen var begyndt at deltage i de offensive aktioner. Storspillende Ritter var sikker og klarede alle sine defensive opgaver, mens han bidrog med et skud på overliggeren i første halvleg. Han ligner en mand med godt spillehumør i den her sæson.

Mathias Kristensen (UB)

Lignede ikke en spiller, der var veloplagt til søndagens opgør. Han døjede tydeligvis med noget, som resulterede i en tidlig udskiftning i kampens startfase.

Valance Nambishi (7): Pasningsspillet halter stadig efter fysikken, der er i top. Han var bedst uden bolden, hvor han vandt sine nærkampe, mens han havde udfordringer med at følge med, når FC Fredericia har boldbesiddelse.

Kristian Kirkegaard (12) Han var her, der og alle vegne i opgøret, hvor han bidrog med to flotte scoringer. Der blev sat to streger under, at han er i rigtig god form, hvor han i den her sæson har været en af FC Fredericias bedste spillere. Det var ikke en undtagelse mod Horsens, da han med kreativitet og godt blik for spillet var konstant fare mod dagens modstander.

Patrick Egelund (4) Han blev usynlig til tider, men viste gode takter, når han havde bolden. Han var ikke så iøjenfaldende som sine andre offensive medspillere. 

Samson Iyede (10) Han fortsatte, hvor han slap med det gode spil. Han drev gæk med Horsens-forsvaret, og han fik også øget målkontoen, og bidrog med en assists.

___

Christian Tue Jensen (7): Han faldt hurtigt til efter at blive skiftet tidligt ind. Han tabte mange nærkampe og var fysisk overmatchet med Horsens’ midtbanespillere, men til gengæld var han god med bolden. 

Anders Holvad (4): Gjorde ikke den store forskel, da han kom ind.

Oliver Olsen (7): Kom tidligt ind i 2.halvleg i stedet for Christian Ege. Han gjorde en god figur, hvor han var komfortabel både med og uden bold.

Mikkel Basse (UB): Spillede ikke nok.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her