FC Fredericia sikrede sig et vitalt point på udebane mod FC Roskilde, efter en udligning i sidste minut.

FC Roskilde fik den bedste start på kampen. Allerede efter to minutter var der fare på færde, da hjemmeholdets Robert Larsen efter en kombination var tæt på at komme først på et indlæg, men Larsen kom et mulehår for sent. Minuttet efter var det Mikkel Thygesen, der var på spil for Roskilde, den tidligere Brøndby-spiller fik fremtvunget en chance til Morten Nielsen, som dog afsluttede lige ved siden af mål.

FC Fredericia ville også lege med. Gæsternes første farlige mulighed kom efter hjørnespark, men forsøget gik forbi Roskilde-målet. Tættere på kom Roskilde som første halvleg skred frem. Hjemmeholdets Thygesen var igen på spil, og forsøgte at afdrible Alexander Nybo i FCF-målet, men Nybo fik afværget forsøget.

I anden halvlegs indledning havde Brent McGrath chancen for at kanonere Fredericia i front, men australieren holdte ikke hovedet koldt, da han endte med at banke en friløber over mål. I stedet gjorde Mikkel Thygesen det efter 57 minutters spil til 1-0, da han tog under mål fik sat hovedet på bolden.

Roskilde var i minutterne efter tæt på at fordoble føringen, men gæsterne fik afværget stormen og fik i stedet igangsat et hårdt pres. Bedst som det lignede et nederlag til FC Fredericia, så dukkede Anders Holvad op i Roskilde-feltet, efter et hjørnespark. Ved bagerste stolpe dukkede Anders Holvad op og gjorde det til slutresultatet 1-1.