En alvorlig fejl i to selvbetjeningsløsninger, hvor forældre kan søge om henholdsvis konfirmationsbidrag og forældremyndighed, bopæl og samvær, betyder at der er videregivet navne på børn og forældre til den anden forælder, hvis man har været underlagt navne- og adressebeskyttelse.

I alt er cirka 3.600 borgere blevet underrettet om, at deres navne i forbindelse med ansøgning om konfirmationsbidrag eller forældremyndighed, samvær og bopæl er blevet videregivet til barnets anden forælder.

»Det er vores vurdering, at langt de fleste forældre registrerer sig med navne- og adressebeskyttelse for at opnå hemmelig adresse. I langt de fleste tilfælde kender begge forældre barnets navn, og her giver databruddet altså ikke anledning til ny viden for forældrene«, udtaler Familieretshuset til AVISEN.

De oplysninger der er sendt til den anden forælder, drejer sig således om nye navne, i de tilfælde hvor en person har søgt om at skifte navn. Navneskiftene kan eksempelvis være foretaget i sådanne sager på baggrund af stalking, vold eller forfølgelse. AVISEN har kendskab til en af de berørte sager, hvor en mor med et barn har været flygtet på flere krisecentre på grund af alvorlige voldsepisoder i hjemmet. På den baggrund valgte hun at skifte navn, men det er nu blevet lækket til eksmanden på grund af databruddet hos Familieretshuset.

»Familieretshuset har underrettet alle berørte borgere via e-boks og i nogle få tilfælde med brevpost. Vi satte med det samme målrettet ind på at få identificeret den lille gruppe borgere, som databruddet vil kunne få alvorlige konsekvenser for. Det er vores vurdering, at gruppen tæller 16 børn og forældre«, uddyber Familieretshuset.

Databruddet i forhold til forældremyndighed, bopæl og samvær har stået på i perioden fra den 1. april 2019 til den 17. august 2020, mens det for konfirmationsbidrag har stået på fra den 25. januar 2016 til den 20. august 2020.

Begge selvbetjeningsløsninger blev i forbindelse med databruddet lukket kortvarigt ned for at sikre lukning af fejlen. En ekstern revisionsvirksomhed har udarbejdet dokumentation for, at det er sket. Samme virksomhed står for en intern revisionsundersøgelse, som dels skal undersøge årsagen til databruddet og dels sikre, at Familieretshuset kan undgå lignende brud i fremtiden. Undersøgelsen afsluttes her i oktober.

Familieretshuset kan ikke oplyse noget om, hvilke konsekvenser databruddet har haft for de ramte forældre, men er kede af situationen:

»I Familieretshuset er vi meget kede af den fejl, der er sket og de konsekvenser, som den eventuelt måtte have for den lille gruppe af direkte berørte børn og forældre. Vi kan ikke oplyse om, hvorvidt databruddet har haft negative konsekvenser for de 16 børn og forældre, da vi ikke kan udtale os om konkrete personsager. Vi har i underretningsbrevene, og i vores øvrige vejledning af de berørte borgere, vejledt dem om mulige tiltag, hvis videregivelsen af deres navne har givet anledning til alvorlig bekymring«.

I forbindelse med at Familieretshuset opdagede databruddet har man også anmeldt det til Datatilsynet, som det er påkrævet. Der er i forvejen stor opmærksomhed omkring sikkerhed og beskyttelse af børn fra voldsramte kvinder i Danmark, hvorfor den konkrete fejl giver anledning til bekymring hos de organisationer, der til dagligt arbejder med voldsramte kvinder og børn.

Karin Gaardsted, formand for LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, er meget ked af databruddet. Foreningen repræsenterer 52 krisecentre med 500 medarbejdere, hvor man støtter kvinderne i sager om vold:

»Forældre der vælger at ændre deres navn i forbindelse med en sag, kan have en meget god grund til det. Så det er meget alvorligt, når sådanne fejl sker. Men vi må stole på at Familieretshuset har rettet op på det. Jeg er ked af det på vegne af de ramte. Mange af kvinderne er i svære situationer, og derfor er det er dybt alvorligt for dem, der bliver ramt«, udtaler hun. Dansk Kvindesamfund er enige med LOKK, og håber at forholdene er rettet op.

Karina Denhardt Lorentzen, retsordfører for SF i Folketinget, har arbejdet i årevis med sager om voldsramte kvinder, stalking og vold, og hun er dybt rystet over sagen:

»Jeg har kæmpet for at man automatisk får adressebeskyttelse. Så nytter ikke noget at man laver sådanne fejl. Det her skriver sig ind i en lang række af sager, hvor offentlige myndigheder ikke kan passe på borgernes oplysninger. Efterhånden vil jeg mene at vi har brug for en decideret IT-haverikommision, der kan undersøge forholdene«, udtaler Lorentzsen.

Hun vil nu rejse sagen overfor ministeren og er samtidig utilfreds med selve håndteringen af datalækket:

»I forhold til de berørte borgere bør man nu række ud til dem, så de kan få alt den hjælp der skal til, hvis de har fået problemer på grund af det her datalæk. Det er ikke godt nok bare at konstaterer fejlen og retter op på den, for de berørte borgere skal have støtte nu. Det er dybt alvorlige sager. Har man skiftet sit navn, skal man forvente at være beskyttet. Så jeg finder det skandaløst», slutter Karina Denhardt Lorentzen. ■



Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer