To mænd fra Fredericia var tirsdag aften skyld i, at en omfattende redningsaktion blev sat i gang i farvandet omkring den gamle Lillebæltsbro. De to mænd på 37 og 38 år ringede til politiet og fortalte, at de havde set en kvinde hoppe ud fra den gamle Lillebæltsbro. Det viste sig dog, at øjenvidneberetningen var pure opspind. Det skriver Fyens.dk

– Da man så snakker med dem og forholder dem om det nu kan være rigtigt, så viser det sig, at det nok er noget de har fundet på, for at se, hvad der ville ske, udtaler vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi til Fyens.dk.

Fredericia brandvæsens redningsbåd blev også brugt i redningsaktionen.

De to fredericianske mænd står nu til en stor bøde.