Fredericia er blevet 102 borgere færre sammenlignet med samme tid sidste år. En bekymrende udvikling, siger Gruppeformand for Venstre, Peder Tind. Borgmester Steen Wrist ærgrer sig over udviklingen, men pointerer at arbejdet er sat i værk med afsæt i en solid økonomi.

51.275. Så mange borgere er der i Fredericia Kommune. Det er 102 færre end samme tid sidste år, 152 færre end samme tid forrige år. Set over de sidste 10 år er der kommet 1.000 flere indbyggere til Fredericia, men udviklingen fra de seneste to år vækker bekymring politisk.

Peder Tind: Det er meget bekymrende

Peder Tind (V)

– Det er klart, at vi kigger på tallene når de kommer. Jeg synes det er bekymrende. Det er bekymrende, at det er en tendens man kan se ud af den her statistik. Kigger man på 2019 blev vi 50 færre – og i 2020 blev vi 100 færre. Det er en fordobling. Det bekymrer mig, at vi bliver færre og færre i Fredericia, siger Peder Tind, gruppeformand for Venstre, og fortsætter:

– En af de største bekymringer er, at flere flytter fra byen end der flyttet ril byen. Det er bekymrende. Også når man kan se, at nabobyerne bare vokser. Vi ligger midt i Danmark og har så meget at byde på. Alligevel må vi konstatere, at det er et negativt tal. Det synes jeg er meget bekymrende.

– Det er noget vi må tage til efterretning og reflektere over. Der er et stort potentiale, vi kan se at byerne omkring os bliver flere. Så er der et potentiale som Fredericia ikke har fået nok ud af. Det giver stof til eftertanke, det er der ingen tvivl om, slår Tind fast.

Hvordan bliver der arbejdet med det politisk?

– Venstre har i de seneste år forsøgt at sætte dagsordenen på bosætningen, fordi vi så de bekymrende tal. Derfor bekræfter det mig i, at det vi har lagt frem i budgettet for 2021 og det store fokus på bosætning er det rigtige. Det er vigtigt at vi får sat et stort tryk på bosætning, for der halter vi efter. Med budgettet for 2021 fik vi lagt en strategi for, at vi får omkring 175 nye parcelhusgrunde og tilhørende infrastruktur. I budgettet for 2020 satte vi fokus på de gamle, støvede lokalplaner. Vi har forsøgt at italesætte bosætning, men det her må tale til alle mine politiske kollegaer om, at det her er noget vi skal sætte øverst på dagsordenen, svarer Peder Tind og fortsætter:

– En stærk bosætning støtter skatteindtjeningen, handelslivet og mangfoldigheden. Det er afgørende vi sætter ind her. Det handler også om image. Er man en by man flytter til eller en by man flytter fra?

Hvad skal der til for at skabe bosætning?

– Jeg tror at vi har sat noget i gang, men at det bare var for sent. Vi har ikke haft nok grunde at bygge på. Fredericia har ikke været dygtige nok til at have de rigtige varer på hylderne. Det er noget vi nu sætter fuld skrue på. Det handler også om, at vi langt mere strategisk skal italesætte bosætning ind i vores prioriteringer, svarer han og fortsætter:

– Det handler også om bedre normeringer på daginstitutioner. Det er et bosætningsparameter, at vi kan sige at vi er blandt de kommuner der har styrket minimumsnormeringerne. Det er en af grundene til at vælge Fredericia til. Det her er bare et eksempel, jeg tror det er vigtigt at vi tænker bosætning ind i udviklingen af vores by. Det synes jeg vi skal sætte mere tryk på i fremtiden, at vi italesætter det her bredt og hele vejen rundt politisk. Jeg tror ikke at man flytter til Fredericia af én årsag. Derfor er det vigtigt med et bredt fokus.

Borgmester: Den sunde økonomi giver os muligheden for at investere

Steen Wrist Ørts. (Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

– Det er en arbejdsopgave, som vi skal stå sammen om på tværs af alle områder i kommunen. Det er på tværs af partierne også. Men det er kampen alle kommuner i mellem det her. Det vi skal være bedre til er, at have varer på alle hylder. Der har vi nede på byggegrunde og dem har vi nu en del af på vej. Det er klart, at der skal være noget på hylderne før vi kan sælge noget, siger Steen Wrist og fortsætter:

– Det er projekter som jeg i min tid i By- og Planudvalget, som vi nu arbejder videre med. Jeg ved udmærket hvor skoen har trykket – det har været på byggegrundene. Nu har vi også fået skabt en økonomi der gjorde, at vi har haft råd til at købe og byggemodne de her mange grunde, så vi nu for alvor kan sparke gang i arbejdet. Det er den sunde økonomi der danner grundlaget for, at vi nu er klar med flere varer på hylderne.

De senere år har det været et stort politisk fokus på at tiltrække virksomheder, en succesfuld indsats, fortæller Borgmesteren, der håber at de positive effekter følger med:

– Noget af det vi har været meget optaget af er, at tiltrække virksomhederne. Det er gået rigtig rigtig godt. Så håber vi selvfølgelig, at de der kommer hertil vælger at bosætte sig. Men jeg vil også sige, at ligeså vigtigt bosætning er – ligeså vigtigt er det, at vi får flere fredericianere i arbejde i de nye virksomheder, fortæller Wrist og fortsætter:

– Der kan jeg også til tider tænke, om vi nu også er gode nok til det? Noget af det jeg går og kigger ind i er, hvordan vi organiserer vores arbejde i kommunen, herunder også bosætning. For mig handler det ikke kun om vare på hylderne, vi skal også have nogen der sælger varerne. Men vi skal også tænke det ind i andre områder. Jeg forestiller mig, at man kan lave en dedikeret indsats. Det er noget af det jeg kommer til at kigge på i den kommende tid.

Hvad skal der til for at skabe bosætning?

– Det er så mange ting der skal fungere før at bosætningen fungerer. Sat på spidsen skal man kunne sælge en hverdag der hænger sammen for en børnefamilie i Fredericia. Man skal kunne sende sine børn trygt på en cykelsti, at der er en uddannelsesmulighed når man er færdig der, at der er et job – og at det er rart at blive gammel i Fredericia. Jeg er mindst lige så optaget af de mere end 51.000 fredericianere der bor her – og skal fortsætte med at bo her. Vi kan godt sigte mod de 50 nye borgere, men vi skal først og fremmest sikre, at Fredericia er det rigtige sted for dem der allerede er her, lyder det fra Steen Wrist.

Følg
Notikation om
guest
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
7 dage siden

Det kan man jo godt forstå, når man har set, hvor skævt det er kørt i byen de sidste mange år. Så kører man gerne en fra nabokommunen for at gå i teater, hvis det er det eneste, som løfter byen.

Ove Nygaard
Ove Nygaard
6 dage siden
Svar til  Karen Møberg

Ja, de forventningsfulde teatergængere, som må se i vejviseren efter de godt 57 mio kr i værdiløse billetter efter teatrets konkurs, er nok ikke de første, der anbefaler vores iøvrigt på mange områder så udmærkede by som bosætningskommune. De to byrådsmedlemmer, som var indsat i bestyrelsen, søger iøvrigt genopstilling til kommende byrådsvalg den 16. november 2021!

Camilla
Camilla
6 dage siden

Mangel på videregående uddannelser. Unge mennesker flygter fra Fredericia til byer som Vejle, Århus, Odense da der er bedre uddannelsesmuligheder, studieboliger og jobmuligheder

John Harpøth
John Harpøth
5 dage siden

Måske Fredericia skal satse på byens vold og et voldmuseeum da det må byens DNA samt uddannelse til unge mennesker .